Storebroderen siger til TV 2, at han forud for overfaldet flere gange advarede skolen mod en gruppe drenge. Han forstår ikke, der ikke blev reageret.
16-årige Ali Akbari blev i mandags alvorligt forbrændt på en tredjedel af kroppen.
Fire jævnaldrende drenge er varetægtsfængslet for at overhældte ham med brændende benzin. De nægter sig alle skyldige.
De fem drenge gik sammen i 9. klasse på Mølleskolen i Ry.
Overfaldet har rystet lokalområdet, og Skanderborgs borgmesteren Jørgen Gaarde har nu bedt om en redegørelse fra skolen. Skolens leder ønsker ikke at kommentere sagen.
http://nyheder.tv2.dk/krimi/2017-02-09-borgmester-kraever-redegorelse-i-sag-om-brandbombe
“Grov mobning”
Alis storebroder, 18-årige Mohammad Akbari, stod i går frem i flere medier blandt andet BT og TV 2.
Ifølge ham har lillebroderen været udsat for “grov mobning” gennem længere tid.
“Jeg havde hørt, at de skubber ham og mobber ham og er meget grove. Men jeg havde ikke forventet, at nogen var ude på at slå ham ihjel”, siger Mohammad Akbari.
“Jeg har advaret skolen flere gange mod gruppen af drenge. Jeg har sagt til skolen, at enten gjorde gruppen af drenge noget ved Ali, eller også gjorde Ali noget ved sig selv. Jeg forstår ikke, at skolen ikke reagerede,” siger han.
‘Han er jævnligt blevet skubbet og truet af drengene på skolen. Eksempelvis et skub med skulderen, når han gik forbi dem på gangen. Han er også tit blevet kaldt ‘perker’, og de har sagt ting som ’skrub hjem til dit eget land’,’ siger Mohammad Akbari til BT.
http://www.bt.dk/krimi/fire-danske-drenge-anholdt-ville-braende-afghansk-dreng-levende
Men det er ifølge familien langt fra første gang, at Ali Akbari oplever at bliver overfaldet af elever fra skolen. For uger tilbage skulle en anden dreng ifølge familien have forsøgt at stikke Ali Akbari i halsen med en saks.
Ali Akbaris far siger til BT, at familien flere gange have haft møder med skolen, hvor de angiveligt har fået at vide, at det er Ali Akbari selv, der skyld i problemerne, hvorfor han også flere gange er blevet truet med at smidt ud. Alligevel undrer familien sig over, at skolen ikke har hevet fat i de drenge, som ifølge dem har chikaneret Ali Akbari gennem flere år.”
“De her problemer har været her gennem flere år. Det er ikke kun Ali, der har været udsat for de her racistiske chikanerier. Mine andre børn har også oplevet det.”
Politi afviser etnisk motiv
Familien har afghansk oprindelse, mens de fire sigtede ifølge politiet er etniske danskere. Det har fået flere til at spekulere i, om overfaldet har noget med etnicitet at gøre, men det har både Sydøstjyllands Politi og Mølleskolen i Ry hidtil afvist.
“Det er ikke et tilfældigt møde, og de kender hinanden, så der må ligge et eller andet forud for det her. Vi forsøger at finde baggrunden for, hvad der er foregået her”, siger vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Lars Peter Madsen til TV 2.
Ud over det ønsker politiet ikke at sige mere om motivet til overfaldet.
På Mølleskolen i Ry er både lærere og elever rystede, og de har haft mulighed for at tale med en psykolog. I dag ønsker skolen ikke at kommentere yderligere på den konkrete sag, men siger til TV 2, at man er i gang med at lave en redegørelse.
Onsdag aften meddeler Sydøstjyllands Politi, at 16-årige Ali Akbari er i bedring og uden for livsfare.
Ifølge broderen Mohammad, der har tilbragt dagen på hospitalet, er hans lillebror dog stadig meget dårlig.
-Jeg er faktisk i chok over, hvordan hans krop er brændt ned. Han skal have meget smertestillende. Men vi håber da, at han kommer i god bedring og får det psykisk godt. For han har det slet ikke psykisk godt. Det er et stort slag han har fået, siger Mohammad Akbari.
http://stiften.dk/skanderborg/Beskyldningerne-fyger-i-benzinbombe-sagen-fra-Ry/artikel/436180