Skal vi lever i slaveri eller i frihed?”
Det spørgsmål hviler på os takket være de tider, vi lever i.
I dag afgør vi ikke selv svaret.
Ungarenes skæbne er blevet sammenflettet med EU. Det samme gælder andre befolkninger i Europa.
Det betyder, at der i dag ikke et enkelt folk – heller ikke det ungarske folk – som kan være fri, hvis Europa ikke frit.
Og Europa er ikke frit.
Frihed begynder med at sige sandheden.
Men i dag i Europa er det forbudt at sige sandheden. En mundkurv er en mundkurv – selv hvis den er lavet af silke.
Det er forbudt at sige, at dem, der ankommer, ikke er flygtninge, men at Europa er truet af migration.
Det er forbudt at sige, at snesevis af millioner er klar til at sætte sig i bevægelse mod Europa.
Det er forbudt at sige, at indvandring bringer kriminalitet og terror til vores lande.
Det er forbudt at påpege, at masserne, der ankommer fra andre civilisationer, truer vores levevis, vores kultur, vores skikke og vores kristne traditioner.
Det er forbudt at påpege, at de, der ankom for år tilbage, har opbygget deres egen nye, separat verden for sig selv, med egne love og værdier.
Det er forbudt at påpege, at dette ikke er en tilfældig og utilsigtet kæde af konsekvenser, men en forberedt og orkestreret operation.
Det er forbudt at sige, at de i Bruxelles transportere udlændinge til Europa. Det er forbudt at påpege, at formålet med bosætte folk her er at omforme den religiøse og kulturelle landskab i Europa.
Nationalstaterne er et bolværk mod denne udvikling.
Men det er forbudt at sige, at Bruxelles nu langsomt men sikkert skive for skive fortærer vores nationale suverænitet, og at der i Bruxelles fortsat laves planer for Europas Forenede Stater – som ingen befolkningen nogensinde har givet tilladelse til.
Mine damer og herrer
De europæiske folk er langsomt ved at vågne. De europæiske folk har måske endelig forstået, at deres fremtid er på spil: Ikke kun deres velstand, deres hyggelige liv og deres job.
Det er vores sikkerhed og den fredelige orden, som er truet.
Denne gang er faren ikke krige og naturkatastrofer, som pludselig trækker tæppet væk under vores fødder.
Det er masseindvandringen. Men den er en langsom strøm – som vand, der vedholdende udhuler en kyst.
Masseindvandringen er maskeret som en humanitær sag, men dens sande natur er besættelsen af territorium.
Flokke af folk, der siger de kæmper for menneskerettigheder, føler en overvældende trang til at irettesætte os og udsætte os for beskyldninger for at være fjendtlige fremmedhadere.
Men sandheden er, at historien om vores nation er også historien om integration, og om kulturer, der er blevet flettet sammen. De, der er kommet som allierede, eller som fordrevne, der frygtede for deres liv, er blevet lukket ind, så de kunne skabe et nyt hjem.
Men de, der er kommet her med den hensigt at ændre vores land, forme vores nation i deres eget billede, de, der er kommet med vold og mod vores vilje, – er altid blevet mødt med modstand.
Mine damer og herre,
Hvis vi ønsker at stoppe denne masseindvandring, skal vi først have bremset Bruxelles.
Den største fare for Europas fremtid kommer ikke fra dem, der ønsker at komme her.
Den kommer fra Bruxelles ‘fanatisk internationalisme.
Vi bør ikke tillade Bruxelles for at placere sig selv over loven. Vi må ikke tillade dem at påtvinge os den bitre frugt af deres kosmopolitiske indvandringspolitik.
Vi må ikke importere kriminalitet, terrorisme, homofobi og synagoge-brænding antisemitisme.
Der må ikke være byområder uden for rækkevidde af loven, må der ikke være nogen masse lidelse.
Vi vil ikke have optøjer og bander, der jagter kvinder og døtre.
Vi må ikke tillade andre at fortælle os, hvem vi kan lukke ind i vores hjem og i vores land. Hvem vi skal leve sammen, og med hvem vi vil dele vores land. Vi ved, hvordan disse ting gå.
Først skal vi give dem mulighed for at fortælle os, hvem vi skal lukke ind. Så vil de tvinger os til at tjene fremmede i vores eget land.
I sidste ende vil vi være nødsaget til at pakke og forlade vores egen jord.
Det vil vi ikke. Og derfor afviser vi EU’s plan for en tvungen genbosættelse af flygtninge, og vi vil ikke tolerere hverken afpresning eller trusler.
Tiden er kommet til at ringe med advarslens klokke.
Tiden er inde til opposition og modstand.
Tiden er kommet til at samle dem, der er allierede med os.
Tiden er kommet til at hæve vores flag for vores stolte nationer.
Tiden er kommet til at forhindre ødelæggelsen af Europa, og for at redde Europas fremtid.
Ledere og borgere i Europa må ikke længere lever i to adskilte verdener. Vi skal genoprette Europas enhed.
Vi Europas befolkninger kan ikke være fri enkeltvis.
