Tyskland vil i år modtage op mod en million asylansøgere. De fleste vil være muslimer fra ikke-vestlige lande.
Hvordan vil det påvirke det tyske samfund, at der inden for meget kort tid kommer en stor ny befolkningsgrupper fra en helt anden kultur end den tyske?
De skal integreres, hedder det.
Men hvordan er det gået med integrationen af de mange muslimer, som allerede er i Tyskland?
Dårligt. Rigtig dårligt.
Muslimske parallelsamfund
Nu er der kommet endnu et vidnesbyrd om de stærke muslimske parallelsamfund, som allerede er skabt i Tyskland, og som vil præge landet endnu mere med de mange nye flygtninge.
Det drejer sig om en opsigtsvækkende TV-reportage med titlen “En stat – to verdener”. Den er lavet af den store TV-station ZDF, som er Tysklands parallel til TV2 i Danmark.
Udsendelsen, der er på en halv time, er lavet af Rita Knobel-Ulrich. Den kan ses til sidst i denne artikel.
Angrebet på Charlie Hebdo var helt ok
Udsendelsen begynder på en tysk folkeskole. Her havde elever med muslimsk baggrund forsvarer terror-angrebet på Charlie Hebdo. Begrundelse: De havde fornærmet Profeten.
Det var en helt naturlig reaktion, mente de muslimske elever. Jøder er som svin. Og hvis man skal tegne et kors eller bare se på det, vil det skade islams magt.
Det fortæller skolelederen, som er forfærdet. Hun vil gøre noget ved det, men opdager, at det er en udbredt holdning også hos elevernes forældre.
Hun finder også ud af, at hendes skole ikke er et særtilfælde. Sådan er holdningen på mange skoler blandt muslimske elever.
Men lærere og ledere tør ikke sige noget, fordi de er bange for at blive beskyldt for at være intolerante. Skolederen, der interviewes, mener selv at tolerancen er drevet for vidt.
Rita Knobel-Ulrich besøger derefter en skoleklasse, der har grundloven som tema. Klassen diskuterer en film, hvor der bliver begået et æresdrab på en ung kvinde.
Langt de fleste er født og opvokset i Tyskland, men drengene i klassen viser stor forståelse for gerningsmanden. Hvis deres egen søster eller kone ikke rettede sig efter dem eller ville være sammen med mænd, så ville de også bruge vold. Det er faderen, som bestemmer, som en af dem siger.
Skolelederen har taget disse holdninger op med forældrene. Men de var helt enige med deres børn. I stedet for blev hun beskyldt for at være nazist.
Det får mange til at træde et skridt tilbage og tie stille på grund af vores fortid , siger lederen.
Holdningerne læres fra børnene er helt små
Journalisten besøger derefter en moské med en koranskole. Her lærer de muslimsk børn Koranen udenad på arabisk, som er et sprog, de slet ikke kender.
Der er ingen diskussion om holdningerne – slet ikke om synet på kvinder. Kvinden skal adlyde manden. Hun tilhører ham og skal bære islamisk slør, hijab.
Rita Knobel-Ulrich går med en af drengene hjem. Forældrene har boet 20 år i Tyskland og har fem børn. De lever efter hjemlandets tyrkiske traditioner og Koranens regler.
Rita spørger faderen, om det ville være i orden, at datteren giftede sig med en kristen mand. Det vil ikke passe til vores tro, han skal være muslim, svarer faderen. Han vil heller ikke tillade, at datteren tager med på en skoleudflugt.
En pige på 14 år kan blive gravid i Tyskland. Her er ingen grænser, siger han.
Og datteren er enig, hun skal rette sig efter sin bror.
Hvor mange muslimske familier tænker på den måde? Man ved det ikke med sikkerhed. Men de, der ikke vil gifte sig med den mand, faderen har valgt, lever ofte i stor fare. De, som selv finder en kæreste eller på anden måde vil have frihed, bliver ofte udsat for æresvold og må gemme sig.
Rita Knobel-Ulrich besøger et sådant skjulested for unge kvinder.
Hun taler med en ung kvinde med pakistansk baggrund, som er flygtet fra et tvangsægteskab med en fætter i Pakistan.
Nu må hun gemme sig for at undgå en hård straf – måske døden. Vi lever efter vores egne regler i et parallelsamfund, fortæller hun.
En advokat, som selv har tyrkisk baggrund og kender den slags sager, siger, at den unge kvinde skal skifte identitet eller helt forlade Tyskland.
Hun siger, at man kender til 3000 lignende tilfælde, men at det virkelige tal er langt højere.
“Vi kender kun til dem, der tør bryde ud og søge om råd. Men hvor mange tør det?”
De lever i en parallelverden med et strengt partriarkalsk system. Den etniske gruppe med muslimsk baggrund lever ikke i det tyske samfund, men i en enklave.
Det medfører en intolerance mod vores samfund og den frihed, vi har. Vi kan ikke bare vende hovedet væk og sige, at det er deres kultur. Vi må gøre noget ved det.
I Hamborg møder Knobel-Ulrich en politibetjent med tyrkisk baggrund. Han er selv flyttet på landet, hvor han bor blandt tyskere. Og det er han glad for. Hans børn skal gå i skole med tyske børn og tale tysk.
Han fortæller, at politiet flere gange om dagen bliver kaldt ud til stridigheder på asylcentre, som bunder i religion eller kampe mellem klaner eller nationaliteter.
96,8 procent af tyskerne siger, at en tysker er et menneske, som taler tysk. Kun 37 procent siger, at det at være tysk handler om tyske forfædre.
Rita Knobel-Ulrich besøger et område med mange indvandrere. Og flere af dem kan kun lidt tysk, selv om de har boet flere år i Tyskland.
Der er ofte mangelfuld undervisning. Men det handler også om, at de ikke vil integreres, siger lederen af et herberg for flygtninge.
Deres fanatisme omkring deres religion er et enormt problem. De vil ikke have noget med Tyskland at gøre.
Hvad betyder denne fanatisme? Blandt andet had til ikke-muslimer.
Knobel-Ulrich opsøger en kristen syrer, som var blevet forfulgt og overfaldet af en radikal muslim.
“Da han fandt ud af, at jeg var kristen, sagde han, at jeg var et dårligt menneske og meget andet, som gjorde mig meget bange.”
Da han ville ringe til politiet, sagde muslimen, gør du bare det. Det er kun en flok “kvinder”, som ikke tør gøre noget.
Han er ikke et enkeltstående tilfælde. Mange kristne og jøder oplever at blive chikaneret og forfulgt af muslimer. Synagoger har nu politibevogtning døgnet rundt, fortæller lederen af centralrådet for orientalske kristne.
“De (muslimerne) må tilegne sig vores værdier eller forlade landet,” siger han.
Men det gør de ikke, og problemerne får lov til at vokse, uden at politikerne har noget svar.
I store indvandrerghettoer som Neukölln og Kreuzberg vokser parallelsamfundene. Her kan man ikke gå i fred som jøde. Det er særlig slemt i disse områder, hvor der bor mange arabere. Synagoerne har politibeskyttelse døgnet rundt, og der er adgangskontrol som i en lufthavn. En rabbiner er blev overfaldet og slået, og hans datter er blevet truet. Så nu går han ikke længere på gaden med sin kippa.
“Vi er for tolerante over for intolerancen,” siger rabbineren. Rita Knobel-Ulrich spørger, om vi ikke gør nok for at beskytte vores værdier.
Retssystemet i et demokratisk samfund bygger på, at alle individer er lige for loven, og at de samme love gælder overalt.
Men sådan er det ikke længere. I indvandrertætte områder er der et parallelt retssystem, med en mægler, som træffer afgørelser selv i meget alvorlige kriminalsager. Uden om politiet og retten.
Journalisten besøger en juridisk ekspert, som fortæller, hvor farligt det er for et samfund, hvis det ikke bygger på fælles retsprincipper.
Udsendelsen slutter i Canada, som Rita Knobel-Ulrich håber kan være en model for et samfund, hvor der er en stærk sammenhængskraft omkring demokratiske grundværdier trods en stor indvandring.
Det er tvivlsomt, hvor effektiv den canadiske model er, Og virkeligheden i dagens Tyskland er under alle omstændigheder, at der er en stor og voksende muslimsk befolkning, som for manges vedkommende ikke bliver synderligt påvirket af de tyske værdier. Det er nærmest omvendt: Tyskland bliver mere og mere muslimsk. Og nu kommer der en massiv vækst i antallet af muslimer i Tyskland.
Significant 30 minute TV special on the effects of islamic immigration in Germany
