Den svenske rød-grønne regering aftalte tilbage i december sidste år at suspendere parlamentarismen i praksis frem til år 2022.
Regeringen bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet har sammen med sit støtteparti Venstrepartiet (svarer nogenlunde til Enhedslisten) ikke flertal bag sig i den svenske rigsdag.
Den borgerlige opposition med partiet Moderaterne i spidsen har det heller ikke, idet Sverigedemokraterne formelt er tungen på vægtskålen.
De to blokke har imidlertid aftalt, at blokken med flest mandater får lov at regere. Den anden blok undlader at stemme, hvis Sverigedemokraterne fremsætter et mistillidsvotum til den siddende regering.
Det vil reelt næppe spille nogen rolle, hvem der indehaver regeringsmagten i Sverige for nærværende.
Ikke hvad angår den førte udlændingepolitik.
I mindretal om cirka 30 år
Under den seneste borgerlige regering blev der lukket op for personer fra den tredje verden som aldrig før, og udviklingen ser ud til at fortsætte.
Den nuværende regering forventer over de næste fem år at modtage 400.000 asylsøgere. Det fremgår af materiale fra regeringens gruppe, Mottagande och etablering.
Dette antal svarer til ca. fire procent af den svenske befolkning, som den ser ud lige nu.
Det er rekord for noget vestligt land.
Fortsætter udviklingen, kan den oprindelige svenske befolkning imødese at blive et mindretal i eget land engang i 2040´erne, altså om cirka 30 år.
Velstand og velfærd udhules år for år
I øjeblikket diskuteres det i Sverige, hvordan man vil forsøge at håndtere denne strøm af mennesker ind i Sverige.
Der tales om at lynopføre såkaldte modelhuse for at imødegå den stadig større boligmangel.
Kommunernes økonomi belastes voldsomt af tilstrømningen, og de kræver derfor større statslige tilskud.
De penge skal i givet fald tages fra statens budget. Det skal ske i en tid, hvor den svensk-kurdiske økonom Tino Sanandaji netop har dokumenteret, at den svenske økonomi pr. indbygger slet ikke er vokset i perioden 2010 til 2014.
Alene modtagelse og tiltag i den forbindelse skønnes af regeringen selv at andrage 34 milliarder svenske kroner i 2015.
De samlede omkostninger ved den store og hastigt voksende ikke-vestlige befolkningsandel er usikre, men er af økonom Jan Tullberg anslået til 125 milliarder svenske kroner om året, et tal, der må vokse hastigt med den kolossale indstrømning.
Årsagen til denne store og hurtigt voksende udgift er enkel. Som samlet gruppe betragtet klarer de ikke-vestlige, både indvandrere og efterkommere, sig langt ringere i uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Alle rollemodeller til trods trækker gruppen som sådan altså det svenske BNP pr. indbygger ned. Den svenske velstand og velfærd udhules systematisk år for år.
Svensk politiker vil have Danmark til at tage flere flygtninge
Centerpartiets leder Annie Lööf har for få dage siden været ude at kræve, at de øvrige nordiske lande skal tage imod flere flygtninge. Det fremgår ikke, om Annie Lööf er bekymret for den svenske økonomis fremtid, eller om der for hende er tale om et rent moralsk spørgsmål.
Også for de øvrige nordiske lande er der tale om en voldsom underskudsforretning, hvad angår den ikke-vestlige indvandring, hvad enten den finder sted som anerkendte flygtninge eller som indvandring i øvrigt. En udgift, der også i for eksempel Danmark og Norge vokser år for år. Det er særdeles velbelyst af de officielle statistiske myndigheder og andre og står ikke til diskussion.
Spørgsmålet er, om de øvrige nordiske lande vil rette sig efter Annie Lööf. Det virker usandsynligt, udviklingen i Sverige taget i betragtning.
