De danske fængsler og arresthuse er i dag underbemandede i en sådan grad, at der skal ansættes 500 ekstra fængselsbetjente, hvis antal fanger per fængselsbetjent skulle være det samme i dag som for 11 år siden.
Ikke desto mindre vil Kriminalforsorgen, som fængselsvæsenet hører under, alene i år spare 28 millioner kroner ved at nedlægge 78 fuldtidsstillinger blandt det uniformerede personale i fængslerne og arresthusene.
Det sker samtidig med, at farlige og aggressive udenlandske kriminelle takket være de åbne grænser har frit spil i Danmark og i dag udgør omkring en tredjedel af de indsatte.
Ud af de 4.224 fanger, som sad i danske fængsler og arresthuse den 19. september sidste år, var således de 1.164 udlændinge. Læg så der til omkring 400 bandemedlemmer.
Måtte tilkalde assistance fra politiet for at få styr på udenlandske fanger
Om aftenen den 30. oktober sidste år gik en rumæner amok i Arresthuset i Silkeborg og angreb to fængselsbetjente, der havde bedt ham skrue ned for sit musikanlæg.
Det medførte noget, der lignede et mindre fangeoprør, hvor arrestens 20 udenlandske fanger begyndte at råbe og skrige og smadre inventar.
De to enlige fængselsbetjente, der var på vagt, måtte bruge både perberspray og tilkalde assistance fra politiet, for at få situationen i arresthuset under kontrol. Den ene af dem måtte efterfølgende på hospitalet med bøjede ribben og blev sygemeldt.
Den 8. november gik det løs i Anstalten ved Herstedvester, hvor et bandemedlem overfaldt to betjente med knytnæveslag. Den ene flækkede læben. De blev begge kørt på skadestuen til undersøgelse, og blev efterfølgende sygemeldt.
Iraker gik amok i Nyborg Statsfængsel
Ti dage senere, den 18. november, gik en iraker amok i Nyborg Statsfængsel og kastede med fuldt overlæg en tung jerngenstand mod to fængselsbetjente, som begge blev ramt. Den ene hårdt i maven. Begge måtte en tur på hospitalet.
Blot to dage senere, måtte endnu en betjent fra Statsfængslet i Nyborg en tur omkring hospitalet.
Den 20. november angreb den samme iraker en fængselsbetjent med et lysstofrør, da døren til hans celle blev åbnet. Fængselsbetjenten blev skåret i begge arme, og skulle efterfølgende på hospitalet for at blive syet.
Alene på vagt med farlige kriminelle
De hidtidige personalebesparelser i danske fængsler og arresthuse har medført, at fængselsbetjente ofte er alene med farlige kriminelle.
En undersøgelse som Fængselsforbundet lavede i 2012 viste, at fængselsbetjente hver måned arbejder alene i 7.000 timer blandt både farlige og dårligere fanger.
Det fik blandt andet i april 2012 fatale konsekvenser i Statsfængslet ved Ringe, hvor en enlig vagt intet kunne stille op, da fire indsatte overfaldt en medindsat.
For blot en måneds tid siden gik det helt galt, da en fange mandag aften den 16. december blev udsat for et så groft overfald af en medfange i Statsfængslet ved Ringe, at han efterfølgende lå i koma på Odense Universitetshospital.
Hans tilstand var så kritisk, da en fængselsbetjent fandt ham liggende bevidstløs på gulvet, at personalet i den tilkaldte lægeambulance anbefalede fængslet at kontakte hans pårørende.
Hver anden fange er stofmisbruger
Det store nuværende personaleunderskud i landets fængsler og arresthuse har også medført, at narko strømmer ind i fængslerne.
Således skønner Kriminalforsorgen, at mere end halvdelen af de indsatte i fængslerne har problemer med misbrug af narkotika.
Alene i 2012 blev der 3.259 gange, eller cirka ni gange om dagen, fundet hash og andre former for narkotika i landets fængsler og arresthuse.
Organiseret narkokriminalitet i midtjysk fængsel
I det åbne fængsel Kærshovedgård, der er en del Statsfængslet Midtjylland, har personalet konstateret, at ukendte personer trænger ind i fængslet, skriver bladet Fængselsfunktionæren.
”Vi har i en periode oplevet indtrængen af ukendte personer. Det er efterhånden noget, som sker flere gange hver uge, især i weekenden,” forklarer Fængselsforbundets lokale afdelingsformand, Jens Højbjerg Petersen.
Og der er ifølge Jens Højbjerg Petersen ikke tale om familiebesøg, men om folk som har handel for øje. Fængslet flyder med hash.
”Vi tilkalder Kriminalforsorgens narkohunde, når vi har oplevet indtrængen, og de finder næsten noget hver gang. Vi taler om hash i store mængder, som man tror er løgn: 100 til 200 gram,” siger Jens Højbjerg Petersen til Fængselsfunktionæren og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at det ikke er den lille narkoman, der skal have sin daglige fed, som står bag. Det drejer sig om organiseret narkokriminalitet.”
Statsfængslet Midtjylland og dermed også Kærshovedgård skal i år spare 2,3 millioner kroner, og det betyder nedskæringer i bemandingen.
”Og det vil jo ikke ligefrem forbedre vores muligheder for at stoppe indtrængen, når vi bliver færre på vagt,” konstaterer Jens Højbjerg Petersen.
Underlige udmeldinger fra Kriminalforsorgens direktører
Da indsatsen mod banderne i 2012 sendte hundredvis af rockere og bandemedlemmer i fængsel, slog Fængselsforbundet alarm.
”Det er kommet bag på os, hvor stærke fangerne er, hvor mange de er, og hvor mange ressourcer, der skal bruges for at mandsopdække den gruppe,” sagde Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, dengang til DR nyheder.
Han blev suppleret af Kriminalforsorgens daværende direktør, William Rentzmann, som ligeledes til DR nyheder udtalte:
”Der er for få ansatte, og fængslerne er ikke indrettet, så bandemedlemmerne kan holdes ordentligt adskilt fra de andre fanger.”
Det er Kriminalforsorgens nuværende direktør, Johan Reimann, imidlertid helt uenig i.
Selvom situationen i danske fængsler og arresthuse siden 2012 er blevet alvorligt forværret med blandt andet overbelægning, mener han i modsætning til sin forgænger, at der er så meget personale, at det alene i år vil være forsvarligt at nedlægge 78 fuldtidsstillinger.
Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriet, hvis øverste chef nu hedder Karen Hækkerup
