Politiet om overfald på pensionist: “Det var meget, meget groft”

Tårnby. Lørdag aften kom en mand på 71 år gående ved Tårnby Station. Pludselig sprang en gruppe store drenge og unge mænd på ham bagfra. Han faldt om og drengene fortsatte med at sparke ham og trampe på hans hoved.

 

Politiet kalder overfaldet umotiveret. Og ikke nok med det: ”Det var meget, meget groft” , siger Tommy Kiel (EkstraBladet)

 

Politiet har nu varetægtsfængslet den ene af overfaldmændene, medens to andre stadig eftersøges.

 

Den anholdte er en 18-årig mand og af anden etnisk oprindelse end dansk. Han nægter sig skyldig i grov vold, men protesterede ikke mod varetægtsfængslingen.

 

Politiet: det er meget, meget groft

Overfaldet, der skete ved 23:30-tinden, fandt sted ved Netto og udgangen fra Tårnby Station, og politiet forsøger i øjeblikket at finde videoovervågning fra området, hvor overfaldsmændene optræder.

 

Ud over slag og spark blev den 71-årige også trampet i ansigtet under overfaldet, der tilsyneladende var helt umotiveret.

 

”Det er meget, meget groft. Han har fået rigtigt mange bank. De sparker løs på ham, da han ligger ned,” siger vicepolitiinspektør, Tommy Keil, Station Amager, til Ekstra Bladet.

 

Anmeldte det først om søndagen

Overfaldet blev først anmeldt om søndagen, efter at en kammerat til den 71-årige så ham og opfordrede ham til at ringe til politiet.

 

Selv kan den 71-årige næsten intet huske om overfaldet. Hele hans venstre side af ansigtet er næsten sort og hævet, og hans venstre øje er lukket. Desuden har han en kæmpe bule i panden.

 

”Vi ved ikke, om den 71-årige er kommet med bus eller tog til stationen. Derfor søger vi vidner, der har set manden og gruppen af unge før eller efter overfaldet. Vi vil gerne høre fra folk, der har færdedes i området ved 23:30tiden i lørdags,” siger vicepolitiinspektør Tommy Keil, Station Amager. (Ekstrabladet)

 


 

Pistolbevæbnet røver på spil to gange i Odense

 

 

Odense. Søndag over middag måtte Fyns Politi to gange rykke ud til røverier, hvor en pistolbevæbnet mand havde været på spil.

 

Første alarm indløb klokken 13:09 fra Fakta-forretningen i Vindegade, hvor røveren havde henvendt sig ved kassen og truet med en sort pistol.

 

Han krævede kontanter, men da forretningen tidligere har været plaget af røverier, er den nu pengeløs. I stedet blev hans udbytte 8 – 10 pakker Prince. Han forlod stedet til fods med retning mod Føtex-forretningen på den anden side af gaden.

 

Røveren beskrives som mand, 30-40 år gammel. Han var under røveriet iført mørkeblå hættetrøje. Grå joggingbukser og hvide kondisko.

 

Røvede derefter en Netto-forretning

Anden gang lyder alarmen klokken 14:34, denne gang fra Netto-forretningen på Skibhusvej. Her var både fremgangsmåde og signalement det samme.

 

Røveren fik dog ved dette røveri udbetalt et mindre kontantbeløb. Han forsvandt efterfølgende ad Heltzengade.

 

Det unge personale i begge forretninger var efter røveriet dybt chokerede og har efterfølgende modtaget psykologhjælp. (Den Korte Avis)

 


Den flygtede drabsmand kan befinde sig i hovedstadsområdet

 

 

Odense. I håb om hjælp fra offentligheden har Fyns Politi nu offentliggjort et billede af den 17-årige drabsmand Taha Chiadmi, der tirsdag aften lidt efter klokken 20:30 stak af fra den sikrede institution Egely på Fyn.

 

 

Taha Chiadmi blev sidste år idømt syv års fængsel for drabet i Vanløse på den 21-årige Jon Patorra. Fyns Politi tror, at han forsøger at komme mod Købehavn, da han stammer fra hovedstadsområdet.

 

 

Har relationer til indvandrebanden Loyal to Familia (LFT)

Drabet fandt sted den 25. september sidste år, hvor den dræbte Jon Patorra hans kammerat var kommet i klammeri med tre unge indvandremænd foran Damhus Pizzeria Grill i Vanløse, og hvoraf den en af dem, en 19-årig ung mand, havde relationer til indvandrebanden Loyal to Familia (LTF).

 

 

Omvendt havde Jon og han kammerat relationer til rockerbanden Bandidos, og det var formentlig disse bandekombinationer, der udløste slagsmålet.

 

 

Anklageren ville have haft alle tre dømt for drabet, da de i lighed med den dømte Taha Chiadmi havde haft knive fremme under slagsmålet, hvor der også blev brugt knytnæver, men da Taha Chiadmi var den eneste, der tilstod at have brugt kniv, valgte retten udelukkende at dømme ham.

 

 

Alle tre var i forvejen velkendte af politiet et synderegister så langt som et ondt år omfattende blandt andet pengeafpresning og flere tilfælde af vold.

 


 

Sprang under flugten fire meter ned fra et tag

Den nu 17-årige Taha Chiadmi er tidligere flygtet fra en lukket institution og har blandt en dom for at have truet med at hælde syre over en socialpædagog.

 

 

På den topsikrede institution Egely på Fyn lykkedes det ham at stikke af, da han sammen med en medindsat og en af institutionens medarbejdere var på vej fra en bygning hen til Egelys sportshal, der ligger inden for det sikrede område.

 

 

På vej mod sportshallen begyndte Taha Chiadmi at lunte lidt i forvejen. Medarbejderen løb efter ham for at bede ham lade være. Men for sent, da det går op for medarbejderen, at Taha Chiadmi er flygtet op på et tag.

 

 

Her fra kunne han løbe hen over nogle andre bygninger, og det lykkedes ham at komme op på den høje mur, som omkranser institutionen.

 

 

Herfra sprang han cirka fire meter ned på køleren af en parkeret bil, løb hen over parkeringspladsen og ud mod en mark, hvor han forsvandt sporløst og ikke er set siden.

 

 

Fyns politi beskriver Taha Chiadmi som 170-175 centimeter høj, almindelig af bygning med et nordafrikansk udseende.

 

 

Da han flygtede, var han iført en grå hættetrøje og et par grå træningsbukser. Fyns Politi oplyser, at fotoet af Taha Chiadmi er omkring et år gammelt.

 

 

Oplysninger om den 17-årige til politiet på telefon 1 1 4 eller direkte til Fyns Politi på telefon 6614 1448.

Del på Facebook