Regeringens mål for landbrugspolitikken

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs ny landbrugspolitik i EU i den næste budget- periode, som i højere grad baseres på betalinger for bidrag til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand frem for direkte betalinger som hektarstøtte og anden koblet støtte. Det fremgår af ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” af 2. juni 2026.

Landbrugsstøtten skal omfordeles, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.

Regeringen har ikke nærmere defineret, hvad regenerativt landbrug er. I den generelle debat beskrives det ofte som en dyrkningsform, der ikke kun skal bevare jordens kvalitet, men også forbedre den. Målet er at styrke jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten, forbedre vandkredsløbet og binde mere kulstof i jorden.

Typiske principper omfatter minimal jordbearbejdning (mindre pløjning for at beskytte jordstrukturen), dækafgrøder mellem hovedafgrøder for at holde jorden dækket året rundt, større afgrødediversitet gennem sædskifte og blandede afgrøder, integration af husdyr på en måde, der efterligner naturlige økosystemer, reduceret brug af kunstgødning og pesticider, fokus på jordens mikroorganismer og organiske materiale.

Som mulige fordele ved regenerativt landbrug anføres ofte, at der bliver mere frugtbar jord over tid, bedre modstandsdygtighed mod tørke og kraftig nedbør, øget biodiversitet af planter, insekter og jordorganismer og potentielt større kulstoflagring i jorden.

Problemet med regenerativt landbrug er at omlægningen kan være dyr og tage flere år. Udbytterne kan i nogle tilfælde falde i overgangsperioden og der er stadig debat blandt forskere om, hvor store klimaeffekterne er under forskellige forhold.

Regeringen vil endvidere iværksætte en kortlægning af landbrugets forskellige skatte- og afgiftsfor hold og virkninger af at ændre disse på forhold som jordpriser, udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, klimaudledninger, statsligt provenu og samfundsøkonomi. Det skal ses i sammenhæng med et behov for at understøtte generationsskifte og de nye generationer af landmænd, herunder skabe bedre muligheder for at yde støtte til småskalabedrifter, efteruddannelse af landmænd, plantebaseret og økologisk produktion, rådgivning og billig långivning til etablering af nye landbrug, fremme af teknologi, vertikale landbrug og fremme af pesticidfri planteværn mv.

Regeringen vil også udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvfor syningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030.

Strategien skal bidrage til at fremme omlægning af arealer fra foder til fødevarer, styrke innovation i plantebaserede produkter, øge efterspørgslen og eksporten af økologiske fødevarer samt gøre det lettere at være en lille fødevareproducent ved at reducere byrder mv.

Det samlede økologiske areal i Danmark er faldet i flere år. I 2021 nåede arealet op på 313.111 hektar. I 2025 er det faldet til 279.877 hektar. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som bygger på data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Dermed udgør økologiarealet 11,4 procent af det samlede landbrugsareal

Samtidig falder antallet af økologiske bedrifter. Efter økologien voksede kraftigt i en årrække, viser tallene fra Danmarks Statistik altså, at udviklingen er vendt,

Antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske heltidsbedrifter. Med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter nu tilbage på niveau med 2016.

I modsætning til Danmark er der vækst i den organiske sektor i Storbritannien – dog fra et lavt udgangspunkt. Det økologiske landbrugsareal i Storbritannien nåede sit højeste niveau i mere end et årti i 2025, hovedsageligt drevet af en kraftig stigning i jordomlægning i Skotland.

Ifølge nye tal den 7. maj 2026 tal The Department for Environment, Food and Rural Affairs (Defra) steg det samlede økologiareal i hele Storbritannien med 7,3 pct. til 540.000 ha. svarende til 3.2 pct. af det samlede landbrugsareal.

Skotland stod for en stor del af denne vækst, hvor jordomlægningen blev mere end fordoblet fra 26.000 ha i 2024 til 56.000 ha i 2025.

Økologisk drevet landbrugsjord i Skotland ligger nu på 3,3 pct., op fra 1,8 pct. i 2021, og ligger tæt på den skotske regerings mål om at fordoble økologisk landbrugsjord i den nuværende parlamentsperiode.

I hele Storbritannien var 56 pct. af den økologiske jord i England, 31 pct. i Skotland, 12 pct. i Wales og 1,2 pct. i Nordirland.

Størstedelen af det organiske land på 346.000 ha er udlagt som permanent græsning, mens korndyrkning udgjorde 50.000 ha.

Tallene fra Defra viste også, at 2,8 pct. af britisk kvæg blev opdrættet økologisk, og at der på landsplan var 5.004 certificerede økologiske landmænd.