|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Nu kan de kriminelle ånde lettet op
Af Søren Nørgaard
Der må være lettelsens suk på landets fængselsgange, i belastede boligområder og blandt de udenlandske kriminelle netværk, der har haft Danmark på radaren de seneste år. For nu er den røde regering tilbage ved roret.
Hvor tidligere regeringer talte om konsekvens, udvisning og kontrol, kan vi nu se frem til velkendte socialistiske standardløsninger: flere forklaringer, flere undskyldninger og flere skatteyderbetalte projekter, der skal “forstå de bagvedliggende årsager”.
Når en bandekriminel stikker en kniv i en uskyldig, er problemet naturligvis ikke gerningsmanden. Nej, problemet er manglende fritidsaktiviteter, dårlige rollemodeller, klimaforandringer eller utilstrækkelig offentlig støtte. Der findes tilsyneladende ingen forbrydelse, som ikke kan forklares væk af en hær af socialrådgivere og universitetsuddannede eksperter.
For almindelige danskere bliver regningen den samme som altid: højere skatter, større utryghed og flere formaninger om at passe på deres ordvalg. For i det moderne Danmark er det ofte hårdere at kritisere kriminaliteten end at begå den.
Udvisning af kriminelle udlændinge? Det bliver naturligvis pakket ind i juridiske hensyn, internationale konventioner og lange sagsforløb. Resultatet er ofte, at personer, som de fleste danskere mener burde være sendt ud af landet for længst, fortsat kan opholde sig her på ubestemt tid.
Den røde politiske logik er efterhånden velkendt: Hvis et problem ikke kan løses, opretter man et udvalg. Hvis det stadig ikke virker, nedsætter man en kommission. Og hvis situationen bliver værre, hæver man skatten.
Samtidig forventes borgerne at tro på, at alt går i den rigtige retning. Statistikker kan justeres, definitioner kan ændres, og ord kan omformuleres. Men virkeligheden har det med at trænge igennem. Folk kan godt se forskel på tryghed og utryghed.
Derfor er der sikkert mange, der jubler over den nye regering. Men det er næppe de mennesker, der tager toget sent om aftenen, driver små virksomheder i udsatte områder eller bekymrer sig om deres børns sikkerhed.
Hvis historien er nogen guide, kan de kriminelle i hvert fald roligt læne sig tilbage. Når venstrefløjen får magten, er det sjældent forbryderne, der får de største problemer.
Og som Margaret Thatcher engang bemærkede: “Problemet med socialisme er, at man til sidst løber tør for andre menneskers penge.”
Spørgsmålet er blot, hvor meget tryghed der når at forsvinde, før pengene gør.
