Grov mishandling af hundehvalpe – nu er det fældet en opsigtsvækkende dom

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...
Husker du sagen om hvalpene med alt for stramme halsbånd?
Nu er der endelig nyt!
For der er faldet dom i sagen fra november 2023, hvor Dyreværnets udrykning tog ud på en anmeldt adresse.
På stedet fandt vi seks Old English Bulldog/Boxer blandingshvalpe med så stramme halsbånd, at en måtte aflives med det samme, en anden røg på operationsbordet i flere timer og en sidste skulle have renset såret ad flere gang.
Som en af vores medarbejdere, Bonnie, tydeligt mindes fra dagen “Jeg glemmer aldrig den sag, og bare lugten af forrådnelse fra deres sår i bilen på vej til dyrlæge, den var helt forfærdelig”.😔
En 36-årig mand er nu blevet dømt for grov uforsvarlig behandling af hvalpene og straffen lyder på 40 dages ubetinget fængsel samt tre års forbud mod at have med dyr at gøre.
Dommen glæder Dyreværnets udrykningschef, Nina Amdi, som også tydeligt husker hvalpene og deres grimme og dybe sår på halsen. Som hun understreger: “Den sag er noget af det værste, jeg i mine knap 17 år hos Dyreværnet har set! Så det skal have en konsekvens at behandle uskyldige dyr på denne måde, også selvom ejer selv har det svært!”.
“Derudover er det også en kæmpe sejr, at lovgivningen omkring frakendelse af retten til at holde dyr, er blevet brugt – også selvom det i dette tilfælde er en begrænset periode”, afslutter Nina Amdi.
Vil du læse mere om Dyreværnets arbejde og hvordan vi gør en forskel for udsatte kæledyr i Danmark? Så find mere info her ➡️ https://dyrevaernet.dk/
Del på Facebook