Ældre ukrainsk kvinde flygter fra russerne – så kommer en robot hende til undsætning

Getting your Trinity Audio player ready...

Ukraine har vakt beundring med deres udvikling af droner og robotter i krigen mod Rusland.

 

Nu er der kommet et rørende eksempel på, hvordan disse robotter også kan bruges.

 

Ukrainske soldater sad i et kontrolrum og styrede robotter.

 

Pludselig så de en ældre kvinde med to stokke kæmpe sig frem ad en øde vej væk fra de russiske angribere.

 

Hun skulle have hjælp.

 

Soldaterne skrev på en seddel: “Bedstemor, hop op!”

 

Sedlen lagde de sammen med et tæppe på en robot, som de dirigerede hen til den gamle dame.

Hun forstod straks beskeden og satte sig op på robotten, der kørte hende i sikkerhed.

 

Ukraine kæmper 

Ukrainerne kæmper hårdt, men også imponerende effektivt med deres droner og robotter. Det har sat de russiske styrker under alvorligt pres. De ukrainske angreb skaber panik hos Putin – den hurtige fremmarch, han havde satset på, har stadigt  sværere ved at sætte sig igennem.

 

General Ben Hodges, der er tidligere leder af de amerikanske styrker i Europa , slår nu fast, at Putin  lider store tab, der sætter russerne under  alvorligt pres.

 

Donald Trump søgte at skabe en alliance med Vladimir Putin.  Men den alliance er smuldret, og de russiske styrker oplever betydelige vanskeligheder på slagmarken.

 

Der er stadig usikkerhed om udfaldet af krigen i Ukraine. Men Putins Rusland er rystet.

 

Del på Facebook