|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I den nyudkomne bog ‘Berøringsangst. Vidnesbyrd om et islamisk normpres, som fagfolk slår sig på hver dag’ fortæller nitten fagfolk anonymt om deres erfaringer med et problematisk kulturmøde. De beretter om svigt fra flere sider og om, hvordan fagfolk svigtes på ledelsesniveau.
På ledelsesniveau ønsker man generelt ikke negativ opmærksom på konflikter på den pågældende arbejdsplads, fortæller flere i bogen.
Arbejdspladsens ry skal ikke skades af dårlig omtale, så hellere fortie problemerne.
På undervisningsinstitutioner frygter ledelsen desuden forældrenes reaktion. Flere ansatte oplever et svigt fra ledelsens side med denne tilgang.
Folkeskolelæreren ‘Maya’
Folkeskolelæreren ‘Maya’ arbejdede i otte år på en skole med mange muslimske elever.
Hun oplevede undervisere få stress, bryde sammen og have et højt sygefravær.
I stedet for at støtte underviserne, der befandt sig i en konfliktfyldt undervisningssituation, behandlede ledelsen deres pressede forhold som et individuelt problem, der kunne afhjælpes med psykologhjælp og støtte fra fagforeningen.
Mustafa Sayegh
Mustafa Sayegh oplevede som formand for skolebestyrelsen på en skole med mange muslimer, at skolelederen ikke ville sætte et punkt på dagsordenen om muhammedtegningerne.
Sayegh mener, at årsagen hertil var, at det ikke skulle med i referatet. Man skulle undgå udadtil at vise konflikter, der kunne skade skolens image.
Mustafa Sayegh er selv frafalden muslim og formand for Foreningen for Frafaldne.
I sine børns skole forsøgte han to gange at sætte ramadanen på dagsordenen, fordi han oplevede, at muslimske elever fastede og at det gik ud over deres koncentrationsevne.
Men skoleledelsen og lærerrepræsentanten var hurtige til at sige, at fasten ikke medførte koncentrationsbesvær, det var slet ikke noget problem.
Som formand for Foreningen Frafalden fik Sayegh en henvendelse fra en lærer i Aarhus, der oplevede, hvordan klassen muslimske drenge var meget kontrollerende over for pigerne, navnlig under ramadanen. Hun fik ingen opbakning fra ledelsen, der frygtede forældrenes reaktion.
Kunstigt høje karakterer skal sikre, at elever ikke dumper
På undervisningsinstitutionerne ønsker ledelsen at undgå, at elever smides ud, da det på grund af taxameterordningen ville medføre færre midler.
Elever får derfor kunstigt høje karakterer, så de kan fortsætte i skolen.
Man redder hermed nogle lærerstillinger,
Men ifølge gymnasielærer ‘Søren’ er der tale om et massivt svigt af eleverne, der er samfundsnedbrydende. Ingen er tjent med, at elever får kunstigt høje karakterer.
‘Camilla’ måtte som uddannelsesleder på en socialrådgiveruddannelse dumpe mange med anden etnisk herkomst, der ikke kom til undervisningen.
Det fik hun kritik for af sin leder, da de derved fik færre penge, jævnfør taxameterordningen. ‘Camilla’ frygter desuden, at undervisere afholder sig fra at dumpe elever, fordi de ikke vil stemples som racister.
Det er svært for mange af dem, der er ansat i den offentlige sektor som for eksempel lærer eller sygeplejerske, at påpege problemer med især muslimske indvandrere.
Hvis de ikke får opbakning og støtte fra ledelsen, så vokser problemerne og skaber dybe kulturkløfter i hele det danske samfund.
