|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Religionsforsker Lene Kühle fra Århus er igen ude med kritik af den franske antropolog Florence Bergeaud-Blacklers bog »Broderismen«, der dokumenterer Det Muslimske Broderskab”s islamistiske infiltration af Europa.
Kühle afstår meget behændigt fra at forholde sig til ”Broderismen”s hovedpåstand om Det Muslimske Broderskabs infiltration af Europa. I stedet giver hun rollen som den veloplagte fejlfinder, der latterligt udpeger petitesser i stedet for at forholde sig til substansen, om Det Muslimske Broderskab faktisk truer Europas liberale samfund. Det er en fattig omgang.
Her står vi overfor en trussel mod vores liberale samfund og imens giver vores forskning i skikkelse af Kühle sig så af med at finde fej, mens hun samtidig omhyggeligt undlader at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt truslen fra Broderskabets islam mod vores samfund er reel. Hvad skal vi med hende?
Dansk islamforskning
Kühles modvilje mod at beskæftige sig med substansen, at Det Muslimske Broderskab bredt i Europa arbejder på islams magtovertagelse er ikke ny. Forskere som Tim Jensen og Jakob Skovgaard-Petersen har tidligere signaleret deres modvilje mod at kritisere islam, fordi de som venstreorienterede opfattede og opfatter en sådan kritik som en støtte til ”Højrefløjen”. Hvem Højrefløjen så mere præcist var, gjorde sig aldrig den umage at definere, men hovedbudskabet var, at man skulle undgå at kritisere islam, for gjorde man det, støttede man Højrefløjen.
Nu skal det med det samme tilføjes, at Tim Jensen og Jakob Skovgaard-Petersen som islam forskere er af helt forskellig bonitet.
Tim Jensen var aldrig andet end politisk korrekthed og varm luft, mens Jakob Skovgaard-Petersen er helt anderledes fagligt dygtig. Men qua sine studier og sine bekendtskaber indenfor den islamiske verden var og er han en erklæret islamapologet, der rutinemæssigt forsvarer islam og Broderskabet.
Resultatet har været, at det på de religionshistoriske institutter generelt anses for upassende at ytre kritik af islams og Broderskabets uforenelighed med og fjendskab mod det vestlige liberale demokrati. Synger man ikke med på denne sang, har man straks sat sig uden for det pæne selskab. Det er som at slå en fis ved hoffet. Man er straks i bad standing, for forskerne på de religionshistoriske institutter vil ikke med deres forskning levere argumenter til højrefløjen og dens kritik af islam.
Det ret beset noget underligt noget, at forskerne bedriver religionsforskning for statslige midler med den erklærede hensigt at kriminalisere ethvert tilløb til kritik af islam og denne ideologis dæmonisering af vort sekulære samfund. Men det er faktisk sådan forskerne selv forstår det.
Men hermed har de mistet deres status som forskere. De er slet ikke religionsforskere, de er slet og ret en trojansk hest, der faciliterer islamisternes planer om, at islam i tidens fylde skal overtage magten, så Danmark og andre sekulære samfund kan blive en del af det verdensomspændende islamiske kalifat. Det er ren femte kolonnevirksomhed.
Hvorfor skiller vi os ikke af med dem?
Men hvorfor i alverden er det en statslig opgave at finansiere en sådan forskning, hvis erklærede mål er vores egen ødelæggelse.
Under den hule påstand om banale fejl og mangler skider forskere som Lene Kühle stolt i egen rede.
Vi burde tage dem ved vingebenet og smide dem ud, så der kunne blive plads til ordentlige religionsforskere, der ikke var så ideologisk forudindtaget i deres forsvar for islam.
Svend Lindhardt
