LA-kandidat: Kommunens klapjagt på private velgørende foreninger går ud over unge hjemløse

Joanne Bywater er opstillet til Københavns borgerrepræsentation for Liberal Alliance
Getting your Trinity Audio player ready...
Indlæg af Joanne Bywater, kommunalvalgskandidat, Liberal Alliance i København (nr. 3 på listen)
Hellebro huser 57 unge hjemløse i Københavns kommune. De gør det billigere og bedre end kommunale herberg og alligevel spænder Københavns Kommune gang på gang ben for dem.
Når jeg besøger Hellebro føler jeg den hjertevarme, der skal til for at komme videre og hele 62% udskrives til egen bolig. Hvilket er højt.
Københavns Kommune har nu ændret sin betalingsprocedure UDEN VARSEL! Hellebro havde faktureret kommunen for beboere, som gjort siden 2019, og finder først ud af, at fakturaerne ikke er betalt, da banken ringer!
I dette tilfælde fakturaer for 1.6 mio. kr! Uden varsel!
Det er simpelthen så respektløst og drejer sig om summer, der for private velgørende foreninger kan betyde dødsstødet!
Ændringen (som kommunen forklarer er ændret ud fra en spareøvelse) gør, at Hellebro er nødsaget til at fakturere oftere, ikke “blot” for en måned frem, men flere gange månedligt, hvilket vil koste Københavns kommune 400.000kr mere i 2026.
Endnu en administrativ ændring, der koster, men som ingen nyder godt af og slet ikke de unge hjemløse!
Stop vanviddet! Stem personligt.

Venlige hilsner,

 

Joanne Bywater

Liberal Alliance København

Suppleant i Borgerrepræsentationen

KV-25 kandidat

 

[email protected]

Del på Facebook