Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tomhed og jag efter vind
Af Visti Christensen
Det gamle udtryk rinder én i hu, når nutidens politikere taler om en ny verdensorden, globalismens nye konstellationer, uenigheder, mønstre, muligheder og paradigmeskift, – alt sammen iklædt alvorlige ord om atomkraft, fald på aktiemarkedet, told- og handelsrestriktioner, og håbløse teoretiske forsøg på at skabe Guds fred på jord. Og det hele pakket pænt ind i tilforladelighedens kappe og frygtens kåbe. Til pressens glæde i kampen om at bevare nyhedernes førertrøje i spillet for galleriet, folk og fæ, serveret af journalister og andre, der alle sammen udnævner hinanden til eksperter.
Livserfaring indefra
Udtrykket ’tomhed og jag efter vind’ findes i Prædikerens bog i Bibelen, og tilskrives traditionelt kong Davids Søn, den vise, kong Salomon, og er en nøgtern betragtning af livets eksistentielle absurditet, når ydre tilfældigheder, held og uheld, gode hensigter, følelser og forhåbninger er skrællet bort.
”Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed! Hvad vinding har mennesket af den flid, han gør sig under solen? Sol står op, og sol går ned, og haster igen til sin opgangs sted. Vinden går mod syd og drejer mod nord, drejer atter og atter og vender tilbage til samme kredsløb. Alting slider sig træt; mand hører ikke op med at tale, øjet bliver ikke mæt af at se, øret ej fuldt af at høre. Det, der kommer, er det, der var, hvad der sker, er det, der skete; der er intet nyt under solen. Alt er tomhed og jag efter vind.”
Nutidens tomhed
Verdens gang og vigtige nyheder er indsnævret til, hvad man kan se på sit Tv. Hvad verdens ledere har udtalt, og hvad journalister kan udlede og forvente deraf. Og skønt man nu til dags kunne nøjes med at holde virtuelle møder, så arrangeres i stedet dyre møder, hvor verdens ledere leverer ’brød og skuespil’ for alt folket. Og hvor man roser hinanden og signalerer, at man da har fod på tingene og fat i den lange ende, således at tomhed og jag efter vind udelukkes som mulighed for jordens selvdestruktion.
Nogle af os satte før i tiden lid til politiske lederes ord om, at fornuftig praksis kunne gøre jorden til et bedre sted at leve. Men da Trump og andre klappede i hænderne ved morderen Putins ankomst op til Alaska, da indså flere, at man tog fejl. De to lederes ageren er tom luft, mundsvejr, solen sig i egomani, forvrænget despoti og magtsyge; en tro kopi af Hitlers og Mussolinis verdensherskerdrømme i fortiden.
Livserfaring
Han, der kaldte sig for ’Vejen, Sandheden og Livet’ udtalte som sin konklusion og jordlivserfaring, at hele denne verden ligger i den ondes vold. At mennesket er ondt fra fødslen af, og er villig til at være opfindsomme på ondt, for at kunne besidde magt over andre mennesker og alt menneskeligt. Derfor bør fornuftige folk sætte en stopper for tidens ondskab og opløsningstendenser straks. Men indtil videre får de store lov at fortsætte, og vasker blot deres hænder som Pilatus, og skyder skyld og ansvar fra sig.
____________________________________________________________________
Demokratiet bliver kørt i grøften – bogstaveligt talt
Af Michael Bjerg Hansen, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens kommune
Når politikere bliver forsøgt presset af vejen, er det ikke bare et angreb på dem som personer – det er et angreb på demokratiet som helhed.
Senest har vi set to chokerende episoder: Inger Støjberg blev under en køretur forsøgt presset i grøften, og det samme skete for Signe Vedersø Keldorff, spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense. I begge tilfælde var gerningsmændene udlændinge – og det må siges helt klart: Udlændinge, der opfører sig sådan, har ingen plads i Danmark. Hvis man ikke kan respektere landets love, demokratiske værdier og de mennesker, der stiller sig frem i den offentlige debat, så bør man sendes tilbage til sit hjemland. Den slags opførsel hører ganske enkelt ikke hjemme her.
Desværre er det ikke første gang, politisk engagement bliver mødt med had og vold. Jeg husker tydeligt, da jeg for mange år siden var med Dansk Folkepartis Ungdom til Århus Pride. Vi deltog for at vise vores opbakning til mangfoldigheden, men blev chikaneret og blokeret af unge fra venstrefløjen. En af mine partifæller blev endda ramt af en flaske på benet, og resten af dagen måtte politiet stå vagt ved vores stand.
Sådan noget burde aldrig finde sted i et land som Danmark. Vi skal kunne være uenige – også kraftigt uenige – uden at nogen skal frygte for deres sikkerhed. Når man forsøger at skræmme politikere, kandidater eller meningsmodstandere til tavshed, underminerer man selve demokratiets fundament.
Derfor må vi som samfund stå fast. Vold, trusler og chikane – uanset hvem det kommer fra – skal mødes med konsekvens. Og udlændinge, der viser foragt for de demokratiske værdier, vi bygger på, skal ikke blive belønnet med retten til at blive her.
Uenighed er demokratiets styrke. Men had og vold er dets fjende.