|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Når Dansk Folkeparti lørdag i næste uge holder årsmøde i Tinghallen i Viborg, kan de delegerede sole sig i en måling, der næsten tredobler det antal mandater, partiet fik ved valget den 1. november 2022.
Her lykkedes det for partiet med nød og næppe at kravle over spærregrænsen med 2,6 procent af stemmerne og dermed få fire mandater.
I den meningsmåling for Ritzau, som Voxmeter offentliggjorde i mandags, står Dansk Folkeparti nu til at få 7.8 procent af stemmerne og dermed 14 mandater.
Målingens vinderpartier
Med en fremgang på således 5,2 procent siden valget indtager Dansk Folkeparti dermed førstepladsen blandt målingens vinderpartier.
På andenpladsen ligger Alex Vanopslagh og hans liberale flok med en fremgang på 4,9 procent til i alt 12,8 procent og 23 mandater mod 7,9 procent og 14 mandater ved valget.
Pia Olesen Dyhr og hendes folkesocialister besætter tredjepladsen med en vælgerfremgang på 4,3 procent til i alt 12,6 procent og 23 mandater mod 8,3 procent og 15 mandater ved valget den 1. november 2022.
For de øvrige partier i målingens vindergruppe kan:
Enhedslisten notere en fremgang på 2,7 procent til i alt 7,8 procent og 14 mandater mod 5,1 procent og ni mandater ved valget.
Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne notere fremgang på 1,1 procent til i alt 9,2 procent og 16 mandater mod 8,1 procent vred valget og 14 mandater.
Mona Juul og De konservative notere en fremgang på 0,5 procent og en fremgang på ét mandat i forhold til valget, hvor de fik 5,5 procent af stemmerne og 10 mandater.
Målingens taberpartier
Medens der i vindergruppen er tre højdespringere, gælder det også i gruppen af taberpartier.
Blot med modsat fortegn.
Blandt taberne fører Lars Løkke Rasmussen og hans moderate flok suverænt med at tab på 6,3 procent af vælgerne og er nu nede på 3,01 procent 5 mandater mod de 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater, partiet fik ved valget.
På andenpladsen blandt taberne ligger Mette Frederiksen og socialdemokraterne med et tab på 5,5 procent af stemmerne og er nu nede på 39 mandater i forhold til valget, hvor partiet fik en vælgertilslutning 27,5 procent og 50 mandater.
Endelig kommer Venstre ind på tabernes tredjeplads med en tilbagegang på 3,5 procent og er nu nede på en vælgertilslutning på 9,8 procent af stemmerne og 18 mandater mod 13,3 procent af stemmerne og 23 mandater ved folketingsvalget den 1. november 2022.
For de øvrige partier i tabergruppen gælder det, at:
Det Radikale Venstre kan notere et tab på 0,2 procent og står nu til seks mandater i forhold til de syv mandater og 3,8 procent af stemmerne, partiet fik ved valget.
Alternativet står til et tab på 0,1 procent i forhold til de 3,3 procent, partiet opnåede ved valget, men beholder uændret de seks mandater, der blev valgets resultat.
Borgernes Parti har siden 15. januar i år været repræsenteret i Folketinget af partiformand Lars Boje Mathiesen, som stiftede partiet den 28. august 2024.
Allerede den 17. december havde partiet indsamlet de 20.195 underskrifter, der kræves for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.
Lars Boje Mathiesen var på stiftelsestidspunktet løsgænger i Folketinget efter at være blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige, hvis folketingsgruppe gik i opløsning de 14. januar i år.
I meningsmålingen står Borgernes Parti med partibogstavet H til at få 1,4 procent af stemmerne.
Blå blok størst fremgang
I den aktuelle måling ser styrkeforholdet mellem Folketingets tre blokke således ud:
Regeringsblokken står i målingen til at få 34,8 procent af stemmerne og 62 mandater. Det er en tilbagegang på 15,3 procent i forhold til de 50,1 procent og 50 mandater, som blokken opnåede ved valget.
Blå blok uden for regeringen står med 37,2 procent af stemmerne og 64 mandater til en fremgang på 8,8 procent og en gevinst på 15 mandater i forhold til valget, hvor blå blok fik 28,4 procent af stemmerne og 49 mandater.
Rød blok uden for regeringen står med 27,2 procent af stemmerne og 49 mandater til en fremgang på 5,8 procent og en gevinst på 12 mandater i forhold til valget, hvor rød blok fik 28,4 procent af stemmerne og 49 mandater.
Blå blok mangler otte mandater i at nå 90
I en opgørelse over Folketingets sammensætning over, hvad man kan kalde de rene blokke, optræder Moderaterne ikke i hverken rød eller blå blok.
Her mangler blå blok otte mandater i at nå de afgørende 90.
Blå blok står her til en fremgang på 8,8 procent af stemmerne til i alt 47,0 procent og 82 mandater mod 41,7 procent og 72 mandater ved valget.
Rød blok står her til en fremgang på 0,3 procent af stemmerne til i alt 49,2 procent og 88 mandater mod 49,0 procent og 87 mandater.
Voxmeters måling, der er gennemført for Ritzau, er baseret på telefoninterview og webinterview med 1.006 repræsentativt udvalgte personer over 18 år og er gennemført i perioden fra den 8. september 2025 til den 14. september 2025.
Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.
Cirka 22,4 procent af de spurgte var på det pågældende tidspunkt “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.
