Nu begynder det at gå stærkt.
Både i Danmark og især også ved Middelhavet, hvor det i 2022 er væltet ind med illegale migranter fra Afrika, Mellemøsten og Asien.
Men vi starter i Danmark.
Fordobling i forhold til 2021
I løbet af 2022 søgte i alt 4.435 personer asyl i Danmark, hvilket er en fordobling i forhold til 2021, hvor antallet af asylansøgere løb op i 2.099 personer.
Det skal i den forbindelse understreges, at antallet af asylansøgere sidste år er et foreløbigt tal, der er baseret Udlændingestyrelsens officielle registreringer frem til 1. november, medens tilstrømningen i december er baseret på foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen.
Erfaringsmæssigt viser det sig, at det endelige antal asylansøgere er en anelse højere.
Kun få ansøgninger er indtil videre behandlet
Ud af de langt over fire tusinde, der som nævnt sidste år søgte asyl Danmark, var det frem til 1. december imidlertid kun et fåtal eller i alt 890, der havde fået deres ansøgning realitetsbehandlet
De er blevet skubbet til side til fordel for behandlingen af ansøgningerne fra det store antal ukrainere, der pludselig dukkede op samt behandlingen af de ansøgninger efter særloven for afghanere, der ikke var blevet færdigbehandlet i 2021.
Lidt over halvdelen får bevilget asyl
Sidste år fik 53 procent af de asylansøgerne, hvis sager var blevet behandlet, asyl, medens det i 2021 drejede sig om 55 procent af asylansøgerne.
Det er således i praksis kun lidt over halvdelen af ansøgerne, der får asyl og dermed en midlertidig opholdstilladelse, der skal fornys enten hvert år eller hvert andet år.
Medens det således har knebet med tempoet i behandlingen af asylansøgninger, er det til gengæld gået hurtigt med at bevilge permanente opholdstilladelser til de asylansøgere, der gennem flere år har haft en midlertidig opholdstilladelse.
Således fik i alt 1.006 flygtninge sidste år at vide, at de nu automatisk og uden ansøgning har fået permanent ophold og kan blive i Danmark lige så længe, de lyster og dermed mulighed for at ansøge om dansk statsborgerskab.
I 2021 drejede det sig om i alt 566 flygtninge.
Til gengæld fik 156 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge sidste år at vide, at deres opholdstilladelser var blevet inddraget eller deres ansøgninger om forlængelse var blevet afvist.
I 2021 var lå det tilsvarende antal på 614 flygtninge og familiesammenførte.
Særlovene for afghanere og ukrainere
I både 2021 og 2022 medførte pludselige begivenheder, at antallet af personer, der søgte beskyttelse i Danmark, steg voldsomt.
I Afghanistan overtog Taliban i 2021 igen magten med blandt andet det resultat, at i alt 1.007 afghanere, der havde bistået de danske myndigheder i Afghanistan som blandt andet tolke, blev evakueret til Danmark i august 2021.
Efter at Folketinget i november 2021 i al hast vedtog loven om afghanere, blev de evakuerede afghanere tilbudt at søge asyl.
På det grundlag fik i alt 593 afghanere sidste år bevilget asyl, medens 256 nåede at få det i løbet af de sidste uger i 2021.
Således opholder der sig i øjeblikket i alt 849 afghanere inklusive familier med flygtningestatus i Danmark som følge af særloven, der i øvrigt udløber i år.
Og så ville Putin erobre Ukraine med et snuptag
Blot få måneder efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan fik en tidligere oberstløjtnant i Sovjetunionens berygtede hemmelige politi, KGB, blod på tanden og mente, at han kunne erobre Ukraine med et snuptag.
Torsdag den 24. februar sendte Putin efter en række missilangreb sin hær ind i Ukraine og skabte dermed en strøm af flygtninge bestående af primært kvinder og børn samt ældre mennesker.
Og så måtte Folketinget på grund af tilstrømningen af ukrainske fordrevne atter i gang med en særlov, og den 16. marts vedtog Folketinget Loven om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
I modsætning til loven om afghanere skal ukrainere ikke søge om asyl, men bliver efter godkendelse som fordrevne fra Ukraine sendt direkte ud i kommunerne.
Den 18. december havde i alt 36.523 ukrainere søgt om opholdstilladelse og 32.503 havde fået det, medens i alt 602 var blevet afvist.
I øvrigt er omkring halvdelen af de ukrainere, der er blevet erklæret jobparate, nu i beskæftigelse og er således selvforsørgende.
Husly og forsørgelse til over 40.000
Regner vi afghanerne og asylansøgerne med, har Danmark således i år givet husly, forsørgelse og beskyttelse til lidt over 40.000 mennesker.
Dertil kommer små 1.400 afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle med flere, som det i slutningen af november endnu ikke var lykkedes at få sendt ud af landet.
Middelhavet sætter rekord for de sidste fem år
Det var ikke kun i Danmark, vi sidste år oplevede en kraftig stigning i antallet af asylansøgere.
Tværtimod oplevede man i middelhavslandene en rekordagtig tilstrømning, hvor man skal fem år tilbage i tiden for at opleve noget tilsvarende.
Således ankom samlet 158.500 via dels Middelhavet og dels via land ad den såkaldte Balkanrute, oplyser FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR
Højeste antal siden 2017
Der var hermed tale om det højeste antal flygtninge siden 2017, hvor 185.139 flygtninge forsøgte at komme ind i EU via Middelhavet og Balkanruten.
Strømmen rammer især tre lande.
Det er Italien, som sidste år oplevede en tilstrømning på lidt over 104.000 flygtninge, og det er Spanien med små 31.000 samt Grækenland, hvis økonomi i forvejen hænger i laser, og som sidste år oplevede en invasion på små 19.000 flygtninge.
Ingen politisk bekymring
Underligt nok vækker det konstant stigende antal flygtninge siden 2017 på trods af erfaringerne fra 2014 og 2015 ikke nogen synderlig politisk bekymring.
Her eksploderede antallet af middelhavsflygtninge på næsten et splitsekund fra 225.455 flygtninge i 2014 til i alt 1.032.408 flygtninge i 2015.
Og når først det sker, er det for sent at reagere.
Kilder til denne artikel:
https://us.dk/tal-og-statistik/seneste-tal/
https://us.dk/media/10548/saerlov-pr-18-december-2022.pdf
https://hjemst.dk/media/9522/udsendelser-og-udlaendinge-i-udsendelsesposition-november-2022.pdf
