Fhv. efterretningschef: Indvandring fra 3. verden ødelægger vores samfund – feje politikere ser passivt til

Pierre Brochard (skærmdump via Fria tider)
Pierre Brochand ved, hvad han taler om. Han har blandt andet i flere år været chef for den franske efterretningstjeneste, Generaldirektoratet for ekstern sikkerhed.

 

Nu tager han bladet fra munden i et stort interview med Le Figaro.

 

Han retter en meget hård kritik mod de politikere og andre, der har tilladt masseindvandringen til Europa.

 

De så passivt til, fordi de var for feje til at gøre noget, siger han.

 

“Den form for indvandring, som vi har oplevet de sidste 50 år, er uden fortilfælde og uden sidestykke i vores historie. Og ærlig talt, så fatter jeg ikke, hvordan mennesker, der ellers er frit tænkende og oplyste, stadigvæk undervurdere, hvor alvorlig situationen er”, siger han.

 

Brochand peger på de enorme problemer, som indvandringen fra Mellemøsten, Afrika og tredjeverdens lande har skabt i Frankrig. Men hans vurderinger gælder groft sagt hele Vesteuropa.

 

Han kalder denne indvandring for den vel nok største “trussel mod vores fredelige samfund”. Han sammenligner det, der sker i Frankrig, med udviklingen i lande som Libanon og Jugoslavien.

 

Libanon og Jugoslavien er generelt sagt blevet ødelagt af voldelige stridigheder mellem grupper præget af vidt forskellige kulturer.

 

“Der er ingen vej uden om en 180 graders kursændring, hvis vi virkelig vil genvinde kontrollen over vores land”, siger Brochand.

 

Det vil sige, at vi sender et budskab, højt og tydeligt, om, at Frankrig ikke længere vil være et land, der tiltrækker og nærmest indbyder migranter, siger han til Le Figaro.

 

Men det kan være for sent.

 

Brochand siger, at hans samlede erfaringer, får ham til at forudse “en mørk fremtid, for ikke at sige en meget mørk fremtid, for vores børn og børnebørn”.

 

“Alle samfundets magthavere har uden undtagelse, ligesom mange borgere, valgt at vende hovedet væk. Magthaverne på grund af fejhed, borgerne på grund af naivitet, hensynsløshed eller ideologiske holdninger”, siger Pierre Brochand.

 

Han har selv flere gange gennem årene advaret mod udviklingen.

Fria Tider

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…