Chok: En større genstand knuste forruden på en bil, da den kørte under bro over Hirtshals-motorvejen

Tirsdag morgen fik en kvindelig bilist et chok, da hun kørte sydpå ad Hirtshalsmotorvejen og passerede under en bro ved frakørsel 9 (Vestbjerg).

 

Bilen blev ramt af en ukendt genstand, der slog to store huller i forruden.

 

Nu om stunder kan man frygte, at der er kastet en sten fra motorvejsbroen. Naturligt nok anmeldte kvinden da også sagen til politiet.

 

Politiet foretog en undersøgelse på stedet med hunde. Men man fandt ikke noget.

 

Samtidig fortalte bilisten, at hun ikke havde set nogen personer på broen.

 

Det får Nordjyllands Politi til at konkludere, at der ikke er noget, ”… der indikerer en strafbar handling. Det formodes, der i stedet er tale om, at bilisten er blevet ramt af et voldsomt stenslag.”

 

Jovist. Det kan have været et stenslag. Men det må ellers have været usædvanlig voldsomt for at anrette så megen skade. Politiet taler selv om, at forruden blev ”knust”.

 

Samtidig beviser det jo ikke noget, at bilisten ikke så nogen på broen. Hun havde vel opmærksomheden rettet mod at få styr på situationen, efter at stenen ramte.

 

Måske kunne eventuelle gerningsmænd også skjule sig på broen.

 

Nordjyllands største stenslag? Eller endnu et stenkast fra en motorvejsbro? Nogen sikker konklusion kommer der næppe.

Del på Facebook