2017 er som bekendt 500-året for den lutherske reformation. D. 31. oktober 1517 slog Luther (1483-1546) på døren til Slotskirken i Wittenberg sine 95 teser op, der skulle ændre verden. Det vil sige, det er nok ikke professoren, der selv har grebet til hammeren – det var pedellens opgave – og OM teserne blev slået op, har der været strid om. Selv om de nyeste kilder gør det sandsynligt.
Den afbalancerede og grundige kildebrug her eksemplificeret med uenighed om, hvordan og hvorvidt teseopslaget har fundet sted, er karakteristisk for Heinz Schillings priste værk om ”Martin Luther – rebel i en opbrudstid” (udgivet på dansk 2016), hvorfra de følgende betragtninger er hentet.
Heinz Schilling er som mangeårig professor ved Humboldt-Universität i Berlin særdeles godt inde i sit stof. Og selv om der er tale om en ikke-teologisk bog, redegør teksten grundigt og oplysende for teologiske problemstillinger og forklarer, hvor fronterne går.
Luther udfordrer kejser, kirke og pave
Som ung munk går Luther i clinch med tiden største magthavere: Kejseren, kirken og paven.
Han underviser i teologi på universitetet i Wittenberg, og på grundlag af dybtgående studier når han frem til, at kirken i dens teologi og praksis er meget langt fra Biblens budskab. Han ønsker derfor en ændring af kristendommen, der på sigt gerne skulle komme til at omfatte alle.
Hovedanstødsstenen er afladstanken og præstevældet.
Afladstanken
Aflad er forestillingen om, at mennesket kan afkorte sit eget og afdøde familiemedlemmers ophold i skærsilden ved at købe afladsbreve. Men, siger Luther, så glemmer man, at Kristus ved sin død og opstandelse allerede har frelst alle mennesker.
Læs også: Sproglige virkemidler
Kritikken af afladstanken er hovedbudskabet i de 95 teser, som Luther slår op på kirkedøren i Wittenberg i oktober 1517.
De følgende år kaster Luther sig ud i en intens reformationskamp, hvor det sprøjter ud med skrifter fra hans hånd. Han viser sig at have en sjælden evne til at trykke på de rigtige knapper i datidens medielandskab og til at indgå effektive alliancer.
Tillige er han udstyret med en polemisk formuleringsevne, der får hamret pointerne fast. Det sproglige talent parret med stor flid kommer bl.a. til udtryk i, at han egenhændigt oversætter hele Bibelen.
Uden gode venners bestand og diverse magthaveres beskyttelse er det imidlertid ikke sikkert, at Luther havde fået så stor succes med sin reformation. Han har en uvurderlig hjælp i den loyale ven og arbejdskollega, teologen og humanisten Melanchton, og siden i sin kone, den tidligere nonne, Katharina von Bora. Ægteskabet, som Luther indgår i høj alder, udvikler sig i øvrigt meget lykkeligt og styrker ham i de mange kampe.
Luther er ikke revolutionær
Interessant er det, at Luther ikke kan karakteriseres som revolutionær. Han støtter således sin saksiske landsherre og fyrsterne i at gribe ind over for det kaos og anarki, en række bondeopstande fører med sig, i skriftet ”Mod bøndernes røveriske og morderiske horder”:
”Så beder jeg nu alle, der kan, om at undfly bønderne som Djævelen selv (…) Men hvis de ikke lader sig omvende, da give Gud, at de ikke må få held og lykke… Mener nogen, det er for hårdt, så kom i hu, at oprør er utilstedeligt (…)” (s. 290)
Resultatet i det største slag: 5000 døde i bondehæren, mens fyrsternes hær bestående af velpansrede og velbevæbnede ryttere og fodfolk kunne opgøre dødstallet til 6.
At Luther kan kritiseres for sin legitimation af nedslagtningen står uden for diskussion. Men hans ubønhørlige holdning i handling og skrifter om bønderne skal iflg. Schilling forstås i den specifikke historiske og reformatoriske sammenhæng:
”Og faktisk betød Luthers venden sig mod de oprørske bønder, at vinden blev taget ud af sejlene på fyrsternes udbredte beskyldning om, at reformationen var lig med oprør.” (s. 294).
Det enkelte individ skal stå til ansvar
For Luther er det afgørende, at Gud aldrig må tages til indtægt for en sag. Det er det enkelte individ, der skal stå til ansvar. Udtrykt i sloganet: Vi går ikke på korstog. Vi går på felttog.
Hans kompromisløshed – eller fanatisme? – har ikke bare ført til en ny forståelse af kirke og kristendom, men også af samfundets indretning, herunder ægteskabsinstitutionen.
Med Schilling som vejviser
Sprog og stilistiske virkemidler smyger sig elegant om det vidensbelæssede indhold, og Schilling evner at indføre også den læser, der ved lidt eller intet om Luther, i dennes forestillingsverden og samtid. Ikke-teologer kan med den pædagogiske og kyndige Schilling som vejviser få en klar forståelse af grundpillerne i Luthers program og de religiøse kamppladser i en opbrudstid.
Nok et aktiv er, at en række centrale personer i den turbulente reformations-periode fra 1517 til Luthers død træder frem som levende mennesker i kød og blod: Udover Luther og hans kone, vennen Melanchton, modstanderen Erasmus af Rotterdam og Georg Spalatin, den vigtigste forbindelsesperson mellem kurfyrsten og reformatoren.
Bogen er dyr, men ikke for dyr, da den langt fra er udtømt med én læsning, men fungerer som et opslagsværk, der har mange gode år for sig i bogreolen.
Derfor fortjener den også at blive omtalt mange gange i dette jubilæumsår. Bogen blev anmeldt i Den Korte Avis den 17.2.17:
http://denkorteavis.dk/2017/martin-luther-rebel-i-en-opbrudstid/
Heinz Schilling: MARTIN LUTHER – rebel i en opbrudstid. Indb. med omslag. Ill. 692 sider. 349,95kr. Gyldendals Forlag (2016).
