Nogen snyder, men lad være med at generalisere
Af Flemming Aagesen
Artiklen den 21-02-17 om, hvor nemt det er at snyde sig til førtidspension i Danmark, gør mig lidt ked af det.
Jeg ved hvilket forløb, jeg og andre har været heglet igennem af systemet i årevis, inden man lander den ”hellige gral”, førtidspensionen, hvis man da er så heldig. Nemt er det ikke, men svært og ofte meget ydmygende af den syge medborger.
Antallet af tildelte førtidspensioner er stort set gået 50 procent ned de sidste par år. Der vil altid være snydere, men at generalisere over en kam kan man ikke være bekendt. Jeg var ”heldig.” Gik kun 2½ år i systemet, inden jeg blev tildelt FTP.
Andre går i mange flere år, og fordi det er kassetænkning af kommunerne, holdes man fast i systemet, da det jo er staten, der betaler. Får man FTP, er det kommunen, der skal betale.
Ikke et ord om indvandrere
Af Henrik Pedersen
I nyhederne tirsdag morgen 21.2 læser jeg på DR Nyheder og TV2 Nyheder om voldsomme optøjer i Stockholmforstaden Rinkeby mandag aften med angreb på politiet, bilbrande og andre ildspåsættelser, vold med mere.
De to nyhedskanaler skriver ikke et ord om indvandrere i artiklerne. Min første reaktion er at sige til min hustru: “Det er garanteret indvandrere, der er tale om!”
Og ganske rigtigt: I Den Korte Avis skrives den rigtige historie, nemlig at Rinkeby er et indvandrertæt område med kildehenvisning til bl.a. Expressen.
Jeg har også her på det sidste set flere eksempler på reportager om forbrydelser, hvor de eftersøgte gerningsmænds etnicitet ikke oplyses.
Det er da ellers temmelig væsentligt at vide, om man skal kigge efter en hvid, etnisk dansker eller en mørklødet af anden etnisk herkomst.
Jeg håber, at disse undladelsessynder er tilfældige, men jeg tror det desværre ikke.
Hør her, muslimske danskere og jeres sortklædte damer
Af John Lindblad Christensen
Da jeg var ung i 50´erne var devisen intet arbejde, ingen penge. Jeg var ufaglært, så jeg tog, hvad der var. Jeg har været avisbud, indsamlet gamle aviser i Hellerup, (7 øre pr kilo), løsarbejder ved pakkeposten og hvad der ellers faldt for.
På Grønttorvet var jeg formand for den første kartoffelpakkemaskine i Danmark. 11 Kvinder knoklede med sortering, vejning og pakning. Den sidste sad og løftede de fyldte poser nogle centimeter op og klipsede dem sammen. 2,5 kg eller 5 kilo op til 1000 gange om dagen. Og aldrig en klage.
På et tidspunkt var der intet arbejde at få, så jeg tog til Kiruna i Sverige og blev benzinstationspasser.
For pinligt at søge bistandshjælp
Det var vilkårene, så det var meget velkomment, at bistandsloven kom til i 1976. Det hed, at man med den skulle undgå at få forringet sine levevilkår. Mange fik det sikkert, men jeg ved, at mange fandt det pinligt at søge.
Jeg blev soldat og begyndte derefter at uddanne mig. Jeg endte med at blive lærer, men det var kun, fordi jeg selv tog fat. Seks år på aftenseminariet med fast lærerarbejde om dagen.
Så jeg ser lidt undrende på, at man i dag ikke behøver at gøre noget som helst og ikke finder sig i nogen krav om en indsats. Dovne Robert er så sølle, men han er bare en af mange.
De sortklædte damer tror, eller ved, at de kan vælge og vrage imellem jobs alt efter, hvad deres gud siger, de må påtage sig. De vantro og kristne betaler gildet.
Hør her, muslimske danskere. Synes I ikke selv, at det er uværdigt?
EU-børnepenge fra klassens pæne dreng
Af Niels Thrane
Jeg har lige været i Østrig og på TV nyhederne dernede set, at Østrig i spørgsmålet om indeksering af børnepenge til udlændinge vil trodse EU og gennemføre en regulering, så der udbetales børnepenge svarende til leveomkostningerne i det land, børnene opholder sig i.
Det rejser spørgsmålet: Hvorfor gør vi ikke noget tilsvarende i DK ?
Hvorfor skal vi altid være den pæne dreng i klassen og logre med halen over for Juncker, Merkel med flere?
Jeg ved godt, at det ikke koster milliarder, men det handler om princippet.
Her blev en fjer lynhurtigt til fem høns
Af Søren Nørgaard
Demokrati er åbenbart noget man kun respekterer i visse politiske kredse, så længe det er deres egne kandidater der vinder valget
Både før, under og efter præsidentvalget, har den venstreorienterede presse bragt den ene fordummende og nedladende historie efter den anden om præsident Trump og hans familie.
En fjer er hurtigt blevet til fem høns.
Man går ikke længere efter bolden, men efter manden. Et tydeligt tegn på venstrefløjens store frustration, over at være kørt ud på et sidespor.
“When the debate is lost, slander becomes the tool of the loser.” (Socrates)
