De siger, de er flygtninge, men de siger nej til et land, der vil hjælpe dem – for der skal kvinder arbejde og svømme sammen med mænd

Asylansøgere ankommer til København i 2017 (Foto: Steen Raaschou)

Flygtninge fra Syrien, der har fået ophold i et europæisk land, er begyndt at rejse tilbage til Mellemøsten. De længes efter den kultur, de kender.

 

Men der er også flygtninge, som ikke engang når til Europa. De siger nej tak, allerede når de får tilbuddet. Det ved vi fra norske erfaringer med flygtninge, som har sagt nej tak til at komme til Norge.

 

Det er kulturen og ikke mindst kvinders frihed, som skræmmer dem.

 

De vil ikke til et land som Norge på trods af, at de siger, at de er flygtet fra krig, død og ødelæggelse.

 

De materielle gode, gratis uddannelse og sygehuse, som Norge kan tilbyde dem, vil de gerne have. Men kulturen bryder en del af dem sig ikke om. Især ikke de fri forhold for piger og kvinder.

 

Det strider mod den arabiske og  muslimske kultur, de kommer fra i Syrien.

 

De vil blive i Mellemøsten

Omkring hver tiende syrer siger nej tak til at komme til Norge. Det anslår den internationale organisation for migration, IOM, ifølge norsk TV, NRK.

 

”Den globale tendens er, at syrerne helst vil blive i nærheden af Syrien. De opholder sig helst i et naboland og venter på mere stabile forhold, så de kan vende tilbage,” siger Steve Hamilton, chef for IOM i Norge.

 

Dertil kommer, at de er skeptiske overfor norske normer og regler.

 

Overraskede over norske normer

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Det ved IOM blandt andet fra de kurser, som de arrangerer for kvoteflygtninge.

 

Norsk-tunisiske Hidoussi er en af dem, der underviser.

 

Hun fortæller, at syrerne bliver overraskede, når de høre om forholdene i Norge.

 

”En del synes, der er skræmmende, at drenge og piger får svømmeundervisning sammen i skolen. Det kan skyldes, at man har andre religiøse værdier eller et andet livssyn,” siger hun til NRK.

 

De undre sig over, at man forventer, at kvinder deltager i arbejdslivet.

 

De kommer fra et samfund, hvor der er kvinder, der aldrig har været uden for hjemmet og aldrig har haft kontakt til mænd uden for den nærmeste familie. De oplever det som skræmmende, at de skal arbejde og tilmed arbejde sammen med mænd, de ikke kender.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Mange syrere kan heller ikke forstå, at man ikke må slå børn. Og de er bange for ’børneværnet’, som de ofte har hørt om eller læst om på nettet.

 

De spørger om ’børneværnet’ kidnapper deres børn, fortæller hun.

 

Mange af dem, der er kommet til Norge eller et andet europæisk land, rejser igen

En del især syriske flygtninge, som har fået ophold i Norge eller i et andet europæisk land, rejser tilbage til Mellemøsten.

 

De kan ikke falde til, fordi kulturen og naturen er så meget anderledes.

 

En syrisk familie med syv børn kom til Norge fra en flygtningelejr i Libanon.

 

De oplevede nordmændene som søde og flinke, og de havde fået et stort hus med alt.

Læs også
Nordmand dræbte sin lillesøster og forsøgte at dræbe muslimer i moské – politiet taler om terror

 

Men især de syv børn græd alligevel. De længtes efter en skole, de var fortrolig med, arabiske børn at lege med og efter lyset og varmen i Libanon.

 

Deres kultur var meget forskellig fra den norske.

http://denkorteavis.dk/2017/en-syrisk-familie-pa-9-fik-hus-med-alt-hvad-de-kunne-onske-sig-men-de-er-ikke-tilfredse-og-vil-hellere-bo-i-en-flygtningelejr/

 

Kulturen undervurderes

Det er svært at slippe sin kultur og tilpasse sig kulturen i et andet land. Sprog, historie, natur, normer, adfærd, vaner.

 

Kultur har en betydning som næsten ikke kan overvurderes.

 

Men det er ikke desto mindre det, man har gjort, når man har åbnet op for en masseindvandring til Europa.

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

 

Indvandrerne ville hurtigt blive integrerede, troede mange. Men sådan er det ikke gået.

 

Syrerne, der ikke vil til Norge, giver os en vigtig del af svaret på, hvorfor det er sådan.

 

https://www.nrk.no/norge/en-av-ti-syrere-takker-nei-til-a-komme-til-norge-1.13370949

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…