Man kan i øjeblikket ikke tænde for sit TV-apparat, uden at Donald Trump toner frem.
Det er ikke så underligt.
For det første vil en nyindsat amerikansk præsident altid påkalde sig stor opmærksomhed i Danmark og Europa.
For det andet har Trump indledt en vidtrækkende kamp mod den måde, amerikansk politik hidtil har været ført på. Et oprør mod eliten. Det må vi andre naturligvis følge tæt.
For det tredje er Trump … Trump. En meget usædvanlig og farverig politiker, der leverer smæk for skillingen hele vejen igennem og skaber enorm opmærksomhed omkring sin person. Det tiltrækker medierne.
Det giver i øjeblikket ingen mening at foreslå, at mediedækningen skruer ned for Trump. Han er simpelt hen ”hot stuff”.
Derimod giver det i allerhøjeste grad mening at foreslå noget andet: Vi skal lade være med at gøre vores egen politiske debat til et spørgsmål om for eller imod Trump. For så kører debatten i Danmark og Europa af sporet.
Det gælder ikke mindst den afgørende debat om udlændingepolitikken.
Trumps dekret
Trumps nye dekret om forholdet til muslimske lande har skabt stor ballade. Dekretet drejer sig umiddelbart om kampen mod terror, men det har i virkeligheden et bredere sigte.
Både i USA og i Danmark/Europa har der især været heftige stridigheder om den del af dekretet, der medfører et midlertidigt indrejseforbud fra syv muslimske lande.
Det er fint nok at føre denne debat også herhjemme. Men vi kan ikke bruge den til at finde ud af, hvordan dansk udlændingepolitik skal udformes.
Vores måde at gøre det på
Trump laver et midlertidigt forbud mod, at folk fra de berørte lande kan få visum til at rejse ind i USA. Det har vi ikke brug for i Danmark. Vi har en ret restriktiv praksis med hensyn til, hvem der kan få visum.
Trump udpeger syv konkrete muslimske lande, som dørene til USA skal låses for. Hos os ville det føre på afveje at gøre noget lignende.
I Danmark og EU er der i de seneste år gennemført stadig flere stramninger for at få styr på tilstrømningen. Alle ved, at det specielt drejer sig om tilstrømningen fra muslimske lande. Selv Angela Merkel, der ellers ikke fatter meget af, hvad der foregår om ørerne på hende, ved det vel.
For det første kommer størsteparten af migranterne fra muslimske lande. For det andet vil især tilstrømningen fra muslimske lande betyde meget store kultursammenstød og samfundsproblemer hos os.
Men de europæiske lande, herunder Danmark, piller ikke bestemte lande ud, som man lukker døren for. Man laver generelle regler i stedet for.
Uden om Trump
Hvis man forsøgte at pille konkrete lande ud, ville den danske og europæiske debat drukne i stridigheder og beskyldninger om diskrimination. Det vil ikke styrke dem, der ønsker en stram udlændingepolitik. Det vil tværtimod svække dem.
Man kan sagtens argumentere principielt for, at det må være op til Danmark at bestemme, hvilke lande vi vil modtage asylansøgere fra.
Man skal bare være klar over, at den type argumentation vil give en masse problemer med både vælgere og de lande, vi samarbejder med. De politisk korrekte medier vil i ekstrem grad puste til disse problemer.
Så man skal ikke tage turen ind over Trump. Og man skal ikke gøre dansk udlændingepolitik til et spørgsmål om for eller imod Trump.
Tre nøglepunkter
Dansk udlændingepolitik skal føres på danske præmisser. Europæisk udlændingepolitik skal føres på europæiske præmisser, og de adskiller sig fra USA’s.
For vores udlændingepolitik må tre punkter være afgørende:
Asylansøgere skal ikke ind i landet, før deres asylsag er afgjort.
Migranter, der ikke klart kan betegnes som forfulgte, skal afvises.
Migranter, der kommer fra et sikkert land, skal sendes tilbage.
Nogle kan lide Trump personligt og politisk. Andre kan ikke lide ham. Men kravene til dansk udlændingepolitik er de samme uanset hvad.
