Har du set bilen? To kvinder i Volvo jages nu over hele landet efter flere pågående forsøg på tricktyverier

Efter adskillige forsøg på tricktyverier mod en ældre mand, jages to kvinder i bordeauxfarvet Volvo V 40 nu over hele landet. Der er formentlig om spanske romaer.

 

Forsøgene på tricktyveri blev i onsdags den 30. maj begået mod en 89-årig mand fra Albertslund, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

 

Kvinderne havde observeret den 89-årige, medens han hævede penge i Nordea i Glostrup. Her fra fulgte de efter manden til Rema 1000 i Glostrup.

 

Forsøgte flere gange at tage hans tegnebog

Inde i forretningen fulgte de efter den 89-årig. Gik tæt op af ham og forsøgte uden held at stjæle hans tegnebog fra jakkens inderlomme.

 

På parkeringspladsen forsøgte de sig atter uden held, og da manden efterfølgende kom hjem, stod de igen pludselig ved siden af ham.

 

Medens den ene prikkede den 89-årige i ryggen, forsøgte den anden at få hånden ind under hans jakke for at stjæle hans tegnebog.

 

De opgav dog deres forehavende og flygtede, da manden begyndte at råbe af dem.

 

Københavns Vestegns Politi oplyser, at de to formodede tricktyve nu befinder sig i Jylland. Deres bil blev fredag formiddag den 2. december observeret i nordgående retning mod vejle på E 45.

 

Politiet efterlyser nu den bordeauxfarvede Volvo V40 med det spanske registreringsnummer M5020VY.

 

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på 4386 1448.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook