To unge mænd fik en modbydelig oplevelse, da de søndag morgen var på vej hjem gennem Aarhus.
En bande på fem arabisk udseende mænd overfaldt de to. De pressede dem ind i en skolegård. Her blev de slået og sparket og truet til at udlevere deres hævekort og deres armbåndsure.
De fem opførte sig koldt og kynisk. De tre gik deres vej med hævekort og pinkode. De to andre blev hos ofrene, indtil de havde sikret sig, at den pinkode, de havde udleveret, var den rigtige.
De to ofre var herboende nordmænd på 21 år. De slap omsider fri og kom på skadestuen. De meldte røveriet til politiet og fok spærret deres to konti. Men der var allerede hævet ialt mindst 10.000 kroner.
Klokken var omkring 3.30, da røveriet skete på hjørnet af Thunøgade og Ny Munkegade ved Elise Smihs Skole.
Gerningsmændene beskrives som:
A:
- arabisk af udseende
- 18-25 år
- 170-175 cm
- tynd
- iført mørk hættetrøje med hætten oppe, sort maskering over munden og mørkt tøj
B, C, D:
- arabisk af udseende
- 18-25 år
- højere end A
iført mørk maskering og muligvis hættetrøje
E:
- arabisk af udseende
- 18-25 år
- højere end A
- fedladen
- pænere klædt end de andre
Oplysninger omkring røveriet bedes givet til Østjyllands Politi på 114.
Kilde: Østjyllands Politi