Mette Frederiksen har drejet Socialdemokraterne ind på en strammere kurs i udlændingepolitikken. Det er lidt uklart, hvor stram den er. Men den er i hvert fald gået i den retning.
Dette kursskifte hænger sammen med, at et stort flertal af vælgerne kræver en stram politik. Hvis Mette Frederiksen ikke tog dette skridt, ville hun kun have ringe chancer for at få magten ved næste valg.
Først og fremmest ville Socialdemokraterne blive alt for sårbare i kampen med Dansk Folkeparti om arbejdervælgerne.
Men den strammere udlændingekurs åbner nu et nyt problem for Frederiksen: De røde støttepartier kræver lempelser i Socialdemokraternes udlændingepolitik, hvis de skal lægge stemmer til at bringe dem op på taburetterne (TV2/Berlingske).
Mette Frederiksen og den socialdemokratiske strammer nummer 1, Henrik Sass Larsen, har ellers satset på, at de røde partier først bragte dem til magten, og så kunne de ellers føre udlændingepolitik med de borgerlige.
Besvær for Frederiksen
Det problem, Mette Frederiksen her står med, er typisk for de parlamentariske tilstande i dagens Danmark. Især i rød blok.
Socialdemokraterne kan først og fremmest bruge de andre røde partier til at få magten og beholde den. Støttepartierne sikrer S-regeringens eksistens. Men i store dele af en konkrete politik, kan Frederiksen ikke bruge dem til forfærdelig meget. Den skal hun lave ind over midten.
Men nu truer de røde altså med at spænde ben for det arrangement: De kræver indflydelse på udlændingepolitikken for overhovedet at gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Hvis de røde virkelig drager den fulde konsekvens af det, kan det gøre situationen meget besværlig for Mette Frederiksen.
Så stor er truslen heller ikke
Men når det kommer til stykket, vil S-ledelsen nok ikke ligefrem blive badet i angstens sved over den ny trussel. Det er der to grunde til:
For det første har de røde partier intet alternativ til at pege på Mette Frederiksen som statsminister. Støttepartierne vil få meget svært ved at forklare sig over for deres vælgere, hvis deres forsøg på at presse Socialdemokraterne fører til endnu en borgerlig regering.
For det andet er det i virkeligheden ret spagfærdige krav, de røde partier rejser til udlændingepolitikken.
Både Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fremhæver først og fremmest, at Danmark på ny skal tage imod 500 kvoteflygtninge – efter at Venstre-regeringen vil sætte en stopper for denne gruppe. Det må trods alt siges at være et mindre krav.
”Slapperne” er blevet mere ”stramme”
Her ligger måske den mest interessante pointe ved den røde trussel:
Selv de mest ekstreme politisk korrekte kræfter i rød blok – Enhedslisten og De Radikale – er i virkeligheden blevet ret forsigtige i deres krav om at lempe udlændingepolitikken.
Det hænger jo nok sammen med, at ikke engang disse partier kan give los for at invitere mange flere til Danmark. Blandt de vælgere, som de i dag kæmper om, findes der faktisk en del, der ikke har lyst til at give los for tilstrømningen af asylansøgere.
Den danske befolkning er i de seneste år klart rykket mod strammere holdninger i udlændingepolitikken. Det får hele det politiske spektrum til at rykke sig i den retning.
Enhedslisten og De Radikale hører stadig til blandt ”slapperne”. Men de er altså ikke så slappe, som de har været.
