Såvel politikere, borgere og debattører efterspørger jævnligt, at såkaldt “moderate muslimer” bør tage afstand fra terror.
I et demokratisk folkestyre som det danske er vi opdraget med, at man deler sig efter anskuelse. Men den opfattelse deles tilsyneladende ikke af alle muslimer.
Der protesteres i hvert fald ganske voldsomt mod kravet om at tage afstand, også noget overraskende fra muslimer, som ellers i andre sammenhænge gerne giver deres mening til kende. Når bare det ikke drejer sig om islamisk terror.
Tre foreninger nægter at underskrive antiradikaliserings-charter
I foråret 2016 gjorde Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg status over tilslutningen til kommunens Charter for demokratiske værdierblandt de foreninger, som udvalget samarbejder med i antiradikaliseringsarbejdet.
Alle foreninger, organisationer og virksomheder, som havde fået charteret tilsendt, valgte at tilslutte sig, undtagen tre: Islamisk Trossamfund og deres ungdomsorganisation, MUNIDA samt Rådet for Etniske Minoriteter (REM).
At Islamisk Trossamfund er meget kritiske overfor et charter, som ikke bygger på islamiske værdier, er måske ikke så overraskende.
Til gengæld er reaktionerne fra Rådet for Etniske Minoriteter interessante.
Formanden for Rådet, Yasar Cakmak, der er tidligere skoleleder i Københavns Kommune, nægtede af principielle årsager at undskrive charteret, fordi det “virker mistroisk, anstødeligt og krænkende at kræve en underskrift på charteret som præmis for at samarbejde med Københavns Kommune”.
Københavns Kommunes definition af radikalisering
I forordet til antiradikaliserings-charteret, som Rådet altså nægter at underskrive, hedder det blandt andet: “Ekstremisme er i sin kerne antidemokratisk og har som målsætning at begrænse grundlæggende frihedsrettigheder”.
Og selve definitionen på radikalisering: “En proces hvorigennem en gruppe eller et individ i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelsen af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme dem. Det er langt fra alle, som nogensinde selv begår sådanne handlinger, men risikoen medfører en problematisering af holdningerne”.
I charterets værdier indgår blandt andet vigtigheden af at arbejde for en positiv sammenhængskraft i lokalområder, ligesom det understreges at enhver har ret til tanke- og trosfrihed – herunder også retten til ikke at tro på noget og at gå ind for et sekulært samfund.
Men det er åbenbart for hård kost for Rådet for Etniske Minoriteter, hvis formand Yasar Cakmak i et brev til forvaltningen den 14. april 2016 spørger formanden: “Skal vi også skrive under på grundloven for at bevise, at vi respekterer og overholder den?”
Også Venstre i Københavns Borgerrepræsentation har undret sig over REM´s afvisning. Se her.
Rådets opgaver
REM, der hører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og består af 14 medlemmer, har til formål at rådgive ministeren om spørgsmål for flygtninge og indvandrere.
Repræsentantskabet for REM vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 5 medlemmer til REM. 4 medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra landets største kommuner. De resterende 5 medlemmer, herunder formanden, udpeges af ministeren.
Manu Sareen (B), tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, udpegede jf. Integrationslovens § 44 følgende 4 medlemmer af REM efter indstilling fra landets fire største kommuner.
1. Eline Feldman, Københavns Kommune
2. Abdirahman Mohamud Lidle, Aarhus Kommune
3. Mahmoud Daoud, Odense Kommune
4. Mahtab Jalili Trudslv, Aalborg Kommune
Efterfølgende udpegede ministeren følgende fem medlemmer. Ifølge Ministeriet skete udpegningen ikke efter indstilling fra foreninger, men efter ministeriets faglige vurdering og indstilling.
1. Yasar Cakmak (formand)
2. Tiahes Thaiharaja
3. Bojana Romic
4. Laura Gilliam
5. Natasja Al-Hariri (samfundsdebattør)
Af Rådets medlemmer er sidstnævnte, Natasja Al-Hariri formentlig den, som er mest kendt i offentligheden. Hun har således flere gange deltaget i debatter i både radio og tv, også vedrørende radikalisering, og bliver i den forbindelse generelt mødt af en både hjælpsom og venlig presse.
Det har intet med religion at gøre
Jeg har spurgt Rådets formand, Yasar Cakmak, om REM’s afvisning af antiradikaliserings-charteret eventuelt har noget med religion at gøre.
Det afviser formanden i en mail til mig: “For at være helt ærlig, så havde jeg ikke tænkt på det før dit spørgsmål her, og det er ikke noget, jeg går op i. Selvom religion/tro er en privat sag, så kan jeg afsløre, at jeg selv er ateist og har ikke tænkt over, hvilke medlemmer der har hvilken religiøs baggrund (…) Uden at have spurgt dem eller ville gøre det, så kan jeg ud fra sammensætningen hurtigt se, at flere af medlemmer ikke har muslimsk baggrund”.
Afvisningen får ingen mærkbare konsekvenser
Københavns Kommune har efterfølgende skriftligt meddelt de pågældende foreninger og organisationer, at samarbejdet med forvaltningen omkring antiradikalisering ophører.
De pågældende foreninger, Islamisk Trossamfund, ungdomsorganisationen MUNIDA og Rådet for Etniske Minoriteter udgår af Københavns Board for Integration og Medborgerskab.
Men derudover får det ingen konsekvenser, heller ikke økonomiske.
Rådet for Etniske Minoriteter kan således stadig rådgive ministeren i spørgsmål om flygtninge/indvandrere. Og Rådet er fortsat sikret en fast bevilling på 600.000 kr. årligt. Herudover bevarer Rådet også sin sekretariatsbistand, som udgør 1/2 årsværk under Styrelsen for Internation Rekruttering og Integration.
Klik her for at læse charteret.
