Ruth har været kunde hos Sparbanken Skåne siden 1957. Men på sine gamle dage er Ruth blevet utryg ved at stå ved hæveautomaten udenfor på gaden, så hun vil gerne hæve af pensionen inde i banken.
Men banken er ikke begejstret for den slags gammeldags pjat. Banken vil gerne helt undgå udbetalinger ved kassen fordi det minimerer risikoen for røveri, når der ikke er rede kontanter ved skranken.
Bankens kontanter er flyttet over i en bankboks, som bankpersonalet så kan få adgang til efter forskellige sikkerhedsprocedurer. Det er også en procedure vi kender i Danmark, større kontantbeløb kan kun udbetales fra kassen efter forudgående bestilling.
I Sparbanken Skåne koster det penge. Ruth skal således af med 100 kroner hver gang hun vil hæve penge ved kassen. Det mener hun er meget uretfærdigt, for der skal ikke mange hævninger til, før gebyret har gjort kraftigt indhug i en i forvejen lille pension.
Ruth mener bankens gebyr er afpresning, og hun siger, at det er hendes ret, at hæve penge i et sikkert miljø.
Nu går hun på gaden udenfor banken med et stort skilt, for at demonstrere sin utilfredshed. Man kan se et billede af Ruth der demonstrerer her.
Ruth er langtfra ene om at være utryg i det nye multikulturelle Sverige. Mange ældre udsættes for tyveri, de får stjålet deres taske, en halskæde, eller de får luret pinkoden af, mens de står ved hæveautomaten, for efterfølgende at blive frastjålet hævekortet. Når det sker går der ikke lang tid før kontoen er lettet for hele pensionen.
En stor del af denne kriminalitet bliver begået af transnationale bander. (Avpixlat)