Da manden døde, fik politiet et problem med det, de fandt i hans sommerhus

wikimedia

Syd- og Sønderjyllands Politi rekvirerede mandag Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) til at fjerne 40 kilo dynamit.

 

Politiet havde fået et tip om, at en nu afdød tidligere lejer af et sommerhus ved Kollund muligvis havde gravet dynamit ned ved huset.

 

Manden havde i sin tid tilladelse til at eje sprængstoffer i forbindelse med erhvervsvirksomhed.

 

Politiets specialhunde, der er trænede i at finde blandt andet sprængstoffer, blev sat ind på grunden, og de fandt ganske rigtigt også frem til den nedgravede kasse.

 

EOD fjernede kassen og indholdet og tog det med til Søgaardlejren, hvor det blev sprængt af flere omgange.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med hovedstation i Esbjerg og lokalstationer i Haderslev, Ribe, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland

Del på Facebook