Danmark, Norge og Sverige er nogle af de bedste samfund i verden. Danskerne er verdens lykkeligste folk, tæt fulgt af de andre nordiske lande. Men det er ved at være slut.
Masseindvandringen er på vej til at undergrave de kvaliteter, der var årsagen til de ekstremt velfungerende samfund. De fælles værdier, fortroligheden og ansvarsfølelsen smuldrer.
Norge har ligesom Danmark og Sverige haft en masseindvandring. I dag er der hele bydele, hvor nordmændene er ved at komme i mindretal.
Hvordan føles det? At være et mindretal i sit eget land. Det er forfærdeligt og skaber vrede og frustration. Det fællesskab, der var en gang, er mange steder væk for altid. Norsk kultur smuldrer og bliver erstattet af ikke-vestlige muslimske parallelsamfund.
Det sted jeg bor er ødelagt for altid
Kari er 80 år gammel, hun bor i en forstad til Oslo, i et område som er ved at blive overtaget af parkistanere og somaliere.
Det er Groruddalen, som kan sammenlignes med områder som Aarhus Vest eller Vestegnen ved København. Her blev der bygget i tusindvis af nye gode boliger i 1960’erne og 1970’erne. Her var det meningen, at nordmænd med almindelige indkomst skulle have en godt sted at bo med grønne områder, institutioner og plads til aktiviteter i fritiden. Men nu er disse områder ligesom dele af Danmark og Sverige ved at blive overtaget af indvandrere.
I en ny bog: Fremmed i sit eget land”, siger Kari:
“Groruddalen er totalt ødelagt. Totalt ødelagt. Og det synes jeg er tragisk. Jeg tror, det ville være utænkeligt for mine børn at slå sig ned her. Mænd i kjortler med langt skæg driver den af og måler dig op og ned med fjendtlige, stirrende blikke, det er rigtig ubehageligt.”
Det er sociologen Halvor Fosli, som har talt med Kari og en lang række andre mennesker, som ellers ikke kommer til orde.
Som nordmænd er de fortsat i flertal i samfundet generelt. Men det er et tavst flertal. Ingen medierne gider for alvor lytte til dem. De bliver betragtet lidt foragteligt som nogle, der hører fortiden til. Indvandrerne derimod bliver trukket frem enten som ofre, der skal hjælpes eller repræsentanter for en ny spændende multikulturel fremtid.
Fremmed i eget land, skal give det tavse flertal en stemme
Den holdning deler Halvor Fosli ikke. Tværtimod mener han, at fremragende og velfungerende samfund er ved at blive ødelagt, og at det er nordmænd som Kari, der betaler prisen.
Derfor har han netop skrevet bogen “Fremmed i eget land”.
I bogen kommer dem, som ellers ikke bliver hørt i samfunddebatten til orde.
“Omtrent alle, jeg snakkede med, sagde i varierende grad, at de følte sig hjemløse eller fremmede i deres eget lokalmiljø – fremmede i deres eget land. De oplevede, at mange var negative og til dels fjendtligt indstillet til det norske og til nordmænd.” citeret fra rights.no.
Det handler ikke om hudfarve men om kultur og religion, siger Halvor Fosli.
Muslimske parallelsamfund
Det er især muslimerne, som opleves som problematiske. De stiller store krav til samfundet som skal indrettes efter deres muslimske normer, og de er generelt helt uinteresserede i at knytte kontakt til nordmænd.
Det lægger især et stort pres på unge nordmænd, fordi de føler et krav om, at de skal indordne sig under ikke-norske normer og regler.
Indvandrergrupperne så at sige overtager det norske samfund: “De etablerer deres egne selvsupplerende parallelsamfund, der bygger på normer og værdier fra hjemlandet, og sådan har de tænkt sig, at det skal blive ved med at være”.
Et stykke af Pakistan, Somalia og Syrien flyttet til Norge. Ikke mærkeligt, at Kari og mange andre føler sig som fremmede i deres eget land.
“Det er en udbredt holdning, at nordmænd oplever at især de store indvandrergrupper, pakistanere og somaliere, ikke ønsker at have nævneværdig kontakt med andre end deres egne”, siger Fosli til netavisen.no.
Helene, der har tre børn siger: “Jeg føler, at vi er sårbare, vi er så få. Oslo er ikke så stor. Vi kan se hvor hurtigt forandringerne er sket”.
Sarah er selv i 40’erne: “Vi nordmænd har glemt at være os selv. Indvandringen går for stærkt. Nu sidder vi midt i det, men har ikke noget at skulle have sagt, vi har bare at tage imod”.
Det er mennesker, der er bange for, at deres børn bliver for norske. De er antivestlige, og især mange pakistanere og somaliere holder sig for sig selv og styre områderne efter deres egen kultur. Og det bliver værre når indvandringen vokser, siger Fosli.
Det betyder, at det tætte værdifælleskab, der binder nordmænd sammen er ved at forsvinde. Et værdifællesskab er noget meget håndgribeligt med stor betydning for hverdagen: Snak om de små ting i hverdagen. Indforståethed. Fælles humor. Hjælpsomhed. Respekt.
Politikerne har hørt det før
Halvor Fosli har skrevet bogen for at påvirke politikere og meningsdannere, så indvandringen bliver bremset. Et samfund som det norske kan ikke rumme denne masseindvandring:
Men politikerne og meningsdannerne som helhed lytter ikke. Det Fosli siger i dag er sagt mange gange gennem årene.
For fem år siden havde Aftenposten en stor artikelserie om de samme problemer.
Her fortalte Michael Hartmann hvordan han blev forfulgt i den indvandrerghetto, hvor han boede, fordi han var nordmand, og især fordi han var bøsse. “Forbandede homo, din mor er en luder”, blev der råbt mens han blev chikaneret.
Aftenposten beskrev også, hvordan “muslimske politibetjente” hetzede med blikke som hånede de kvinder som gik i lange bukser eller korte kjoler.
Nu fem år efter fortæller Kari om samme oplevelse.
Den europæiske kultur er en kultur på vej ned. Masseindvandringen er kun én af årsagerne. Viljen til at kæmpe for vores kultur og vores samfund er ikke stærk nok.
