Hvis Venstres og Dansk Folkepartis planer om at skære i udviklingsbistanden bliver ført ud i livet, vil det betyde endnu flere flygtninge med de katastrofer, vi i øjeblikket ser i Middelhavet, lyder det her i valgkampen fra regeringspartierne.
“Sagen er, at jo mere, vi gør for at redde flygtningene, jo flere tømmerflåder og joller sætter menneskesmuglerne i havet på den anden side,” siger således udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Ritzau og understreger:
“Derfor skal der flere indsatser til. For det første må vi gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge den her flygtningekrise. Der er brug for mere og ikke mindre udviklingsbistand,” fastslår den radikale udenrigsminister.
Bistand til atommagt med dødsstraf
Argumentet om, at der er brug for mere dansk udviklingsbistand for at forhindre flygtninge i at krydse Middelhave halter imidlertid lidt, medmindre ministeren har tilsluttet sig Venstres og DF’s planer om at oprette flygtningecentre i nærområderne.
Fakta er, at ifølge dette års finanslovsoversigt over den danske udviklingsbistand giver Danmark kun udviklingsbistand til ét eneste land, hvorfra der kommer bådflygtninge, og det er Somalia med 450 millioner kroner, medens de nordafrikanske lande og Syrien, hvis indbyggere fylder bådene, ikke modtager en krone i udviklingsbistand fra Danmark
Det gør til gengæld Pakistan, som i 2014 var leveringsdygtig i 70 asylansøgere til Danmark, men det virker ret usandsynligt, at de skulle have taget turen over Middelhavet for at nå frem til Danmark.
Pakistan, der er en atommagt med dødstraf for blandt andet narkohandel, vil i år modtage 80 millioner kroner i udviklingsbistand fra Danmark.
Til næste år er der ikke afsat penge i udviklingsbistand til atommagten, som til gengæld vil modtage 230 millioner bistandskroner fra Danmark i 2017 og 162 millioner i 2018.
Sidste år modtog Pakistan 95 millioner kroner i udviklingsbistand fra Danmark.
Bruger milliarder af kroner til våbenindkøb
Det østafrikanske land Kenya, som er militært involveret i nabolandet Somalia og har problemer med terrororganisationen Boko Haram, er den største enkeltmodtager af dansk udviklingsbnistand.
Således vil Kenya i år modtage ialt 1,2 milliarder kroner i bistand fra Danmark, efter at Helle Thorning-Schmidt i 2013 besøgte landet, og de penge har Kenya hårdt brug for.
Udover at være den største enkeltmodtager af dansk udviklingsbistand, er Kenya også suverænt også Østafrikas største importør af militært isenkram med våbenindkøb, der ifølge avisen The EastAfrican sidste år beløb sig til 700 millioner US dollar eller ialt 4,6 milliarder kroner.
Det er næsten fire gange den danske udviklingsbistand.
Ifølge The EastAfrican, der som kilde henviser til det svenske Swedish International Peace Research Institute (Sipri), er også en anden østafrikansk modtager af dansk udviklingsbistand storindkøber af våben.
Det er Tanzania, som i år vil modtage 255 millioner kroner i udviklingsbistand fra Danmark samtidig med, at Tanzania sidste år brugte 270 millioner US dollar eller ialt 1,8 milliarder kroner til militære våbenindkøb.
I øvrigt modtager Danmark ikke flygtninge fra hverken Tanzania eller Kenya. Skulle der være kommet enkelte herop, er det i et så ringe antal, at de ikke nævnes i Udlændingestyrelsens oversigter over lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere.
FN på linje med atommagt og våbenindkøbere
Medens regeringen poster tilsammen rundt regnet 1.5 milliarder kroner i udviklingsbistand til atommagten Pakistan plus de to store våbenindkøbere Kenya og Tanzania, er der i år stort set afsat det samme beløb til den multilatirale bistand, Danmark yder via FN.
Til FN’s udviklingsbistand er der således afsat 1,6 milliarder kroner, der alle er øremærkede med eksempelvis 190 millioner kroner til FN’s børnefond (UNICEF), medens Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria får 165 millioner kroner fra Danmark
Til FN’s vigtige Landbrugsudviklingsfond er der afsat 100 millioner kroner, hvilket er en brøkdel af det bistandbeløb, Danmark giver til udviklingsbistand til lande, der bruger milliarder til våbenindkøb.
Danmark ligger i toppen
Med en udviklingsbistand på 16,9 milliarder kroner i år, ligger Danmark i toppen som et af de lande, der yder mest i udviklingsbistand i forhold til landets BNI, det vil sige bruttonationalindkomst.
Sidste år brugte Danmark således 0,85 procent af BNI på udviklingsbistand og ligger dermed langt over FN’s anbefaling på 0,7 procent af BNI, som FN’s generalforsamling i 1970 anbefalede verdens rige lande at stræbe imod.
Det er FN’s anbefalede 0,7 procent af BNI, som Venstre og Dansk Folkeparti vil have Danmark tilbage på, hvilket ikke vil gøre Danmark til en dårlig bidragsyder i forhold til langt de fleste vesteuropæiske lande.
Tværtimod bidrog eksempelvis Tyskland i 2014 med 0,41 procent af BNI til udviklingshjælp, medens Frankrig brugte 0,36 procent. Storbritannien holdt sig sidste år på FN’s anbefalede niveau på 0,7 procent.
Til gengæld kan det vel ikke undre nogen, at Sverige sidste år brugte 1,10 procent af landets BNI på udviklingsbistand og dermed er den vestlige verdens største bidragsyder, når det gælder udviklingsbistand.
