I Danmark er det lov, at udlændinge skal kunne dansk for at blive danske statsborgere.
Men i dag bliver mange af dem, der ikke kan sproget alligevel danskere.
Begrundelsen kritiseres nu af den kendte psykiater Henrik Day Poulsen.
Regeringen har netop fremlagt listen over personer som den agter at give dansk statsborgerskab i 1. halvår 2015.
Det drejer sig om 3.314 personer, dertil kommer eventuelle børn. Det svarer til 6.628 på årsbasis.
Det er lige så mange som i de tre foregående år tilsammen, hvor ialt 6.336 blev danske statsborgere.
Det høje antal i 1. halvår 2015 beror på, at der har været en pukkel af ansøgninger, som nu er blevet behandlet.
Genindførelse af dispensation
Puklen er opstået, fordi regeringen i 2013 genindførte muligheden for at søge dispensation for danskkundskaber samt kendskab til almene samfundsforhold.
Ansøgere til dansk statsborgerskab kan således få dispensation for både dansk- og indfødsretsprøve hvis de kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til at de ikke kan bestå prøverne og/eller deltage i relevante kurser. (Cirkulære om naturalisation § 24. stk. 3)
I praksis er det ofte ansøgere med diagnosen PTSD som opnår dispensation fra at bestå dansk- og indfødsretsprøven. Men nu stiller en ekspert spørgsmålstegn ved hele grundlaget.
Ingen videnskabelig dokumentation
Den Korte Avis har spurgt Henrik Day Poulsen om det er rigtigt, at så mange ikke kan lære dansk pga. af en PTSD diagnose.
”Jeg er meget uforstående over for, at sygdommen PTSD skulle umuliggøre, at man lærer dansk. Jeg mener også, at man skal stille det spørgsmål, om diagnosen PTSD er korrekt i alle tilfældene,” siger Henrik Day Poulsen.
Han er heller ikke er bekendt med, at der skulle være videnskabeligt belæg for at antage at det er umuligt at tilegne sig dansk fordi man lider af PTSD.
”Selv om man lider af PTSD, foreligger der mig bekendt ingen videnskabelig dokumentation for, at indlæringsevnen vedr. sprog er så læderet, at indlæring af dansk er en umulighed.”
Henrik Day Poulsen mener det er usandsynligt, at man har PTSD hvis man fx har boet i Danmark i mange år og samtidigt besøgt sit hjemland flere gange. Det kan også være man har opdraget børn og passet hus uden problemer.
”Årsagen til at man ikke taler dansk kan derimod være at man er dårligt integreret fordi man har levet mange år i et parallelsamfund. Men dårlig integration er altså ikke en psykiatrisk sygdom,” understreger Henrik Day Poulsen.
Men uanset diagnosen kan man spørge om det er holdbart at hav stemmeret uden at kunne sproget.
Kan man have stemmeret uden at kunne sproget?
Dansk Folkeparti mener nej og vil have ophævet dispensationen. Christian Langballe, som er formand for indfødsretsudvalget, siger:
”Vi mener, det er overordentlig vigtig, at personer, som vi giver stemmeret til Folketinget, også er i stand til at kommunikere på dansk og at disse borgere har skaffet sig viden og indsigt i danske samfundsforhold, forinden de ansøger om at blive danske statsborgere.”
Christian Langballe mener ikke at PTSD skal bruges som begrundelse for dispensation.
Modsat Dansk Folkeparti oplyser Venstres ordfører på området Jan E. Jørgensen, at man ikke ønsker dispensationsmuligheden afskaffet, men at den ikke skal bruges så ofte som i dag.
”Venstre stemmer nej til omtrent 3 ud af 4 ansøgninger,” siger Jan E. Jørgensen i en mail.
Betinget statsborgerskab
Dansk Folkeparti har foreslået at indføre betinget statsborgerskab, derfor ser Peter Skaarup meget positivt på den nye måling, han siger:
”Jeg synes, at det er sund fornuft, at der er nogle krav, når man skal være dansk statsborger, og at man skal holde sig fri af kriminalitet i ti år, efter man har fået sit statsborgerskab. Jeg synes egentlig ikke, at det er for meget at forlange. Hvis man begår drab, vold eller voldtægt, har man forbrudt sig mod det, man lovede, da man blev dansk statsborger, og derfor bør man kunne få frataget statsborgerskabet igen.” (Altinget)
Mere end syv ud af ti danskere vil indføre betinget statsborgerskab, så udlændinge, der får dansk statsborgerskab, de første ti år kan miste det igen. (Altinget)
