En stor gruppe arbejdsløse er særlig svære at få i arbejde. De bliver langtidsledige og hænger i flere år fast på offentlig forsørgelse.
I 2013 var det 56.000, der var langtidsledige. Cirka en tredjedel af de arbejdsløse.
I Folketinget har Venstre med støtte fra de andre borgerlige partier forslået at ydelserne skal sættes ned. Partiet mener ikke, at de arbejdsløse har den store motivation, når for eksempel to voksne på kontanthjælp med tre børn kan få 454.215 kroner om året.
Men Aarhus går nu den stik modsatte vej.
Kommunen er netop gået i luften med et højst usædvanligt forsøg, som skal øge arbejdsløse menneskers chancer for at komme i arbejde igen.
Projektet kaldes ”Langtidsledige tager teten”, og det går ud på, at kommunen vil give de arbejdsløse en konto med 50.000 kr. på.
Pengene kan de for eksempel bruge til at få rettet tænder, fjernet tatoveringer, en ring i næsen, købe nyt tøj, tage sig et kørekort eller hvad der ellers kunne tænkes at være en barriere for at få et arbejde.
Man må altså forstå, at det tilsyneladende er svært at få et lønarbejde hvis man har skæve tænder, en tatovering i nakken eller man ikke fremstår i nyt tøj.
Projektet henvender sig foreløbigt til 60-70 personer, som er ufaglærte eller som har korte uddannelser.
De arbejdsløse skal have været ledige i mindst 12 måneder.
50.000 kr til 70 personer, det er 3,5 mill. kr. dertil kommer udgift til administration, evaluering og kontrol.
Vi skal være risikovillige
Rådmand Thomas Medom (SF) er meget begejstret for det nye projekt, men han har også et samlet byråd med sig, fra Ø til DF. Han siger:
”Vi bruger millioner af kroner på kurser, rådgivning og samtaler, men grundlæggende mangler der at de langtidsledige selv bliver mere engagerede i at finde tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis vi skal modernisere den offentlige sektor og have borgerne til at tage mere ansvar for egen udvikling, er vi nød til at tænke nyt og være risikovillige.” (JP-Aarhus)
Nyudviklingen af velværd i Aarhus skal være præget af vovemod og risikovillighed og man vil også satse på flere projekter med borgerstyrede budgetter.
Der er ingen garanti for gevinst
Medom påpeger at der naturligvis ikke er nogen garanti for succes, men han er positiv, og det er det vigtigste.”Jeg er ret overbevist om at det vil vise sig at være en god investering. Ikke bare i kroner og øre, men også i selvværd og værdighed for den enkelte. Erfaringerne fra Mikrolån viser bl.a., at der skal en ganske lille succesrate til, for at det samlede projekt kan løbe rundt,” siger han. (JP-Aarhus)
Maria Sloth (EL) bakker op om Thomas Medom og siger: ”Det er genialt at møde de langtidsledige med tillid frem for mistillid. (Aarhus Stiftstidende)
Hvorfor taler man om Mikrolån?
Mikrolån er lån af mindre beløb, hvor der ikke skal stilles den store sikkerhed. Mikrolån i ulande bruges ofte til at hjælpe fattige med at skaffe penge op til at starte en mindre forretning, som de kan bruge til at forsørge sig selv.
I Danmark kalder vi ofte mikrolån for quick-lån.
Men uanset navnet er der tale om et lån, der skal betales tilbage.
I Aarhus Kommunes Projekt ”Langtidsledige tager teten” er det jo ikke meningen at de ledige skal betale den nette sum på 50.000 kr. tilbage.
Så hvorfor blander man egentlig Mikrolån ind i sammenhængen?
Thomas Medom fortæller også at inspirationen til forsøget kommer fra England, hvor hjemløse har fået et mindre beløb, som de kunne finde bolig for. (TV2oj)
Andre byrødder er overraskede
Hos Venstre og Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd er man forbavsede over det nye projekt, selvom man selv har været med til at vedtage det.
Lene Horsbøl fra Venstre synes, det er ”mærkeligt” og Jette Skriver fra Dansk Folkeparti siger, at ”forslaget røg med som et bilag nede i sagen.” (Aarhus Stiftstidende)
Jette skriver mener faktisk slet ikke at fællesskabet skal betale for, at det enkelte skal have fjernet en tatovering, nitter i ansigtet eller klippet håret, siger hun.
Men bordet fanger, så måske man skulle være lidt mere vågen næste gang der er velfærdsudvikling og borgerstyrede budgetter på dagsordenen.
Det er ulovligt
Det er ulovligt, at bruge skatteydernes penge til den slags særtilsud til udvalgte borgere. Derfor er det også meningen, at pengene skal komme fra private fonde. Og en del har allerede sagt ja. Men der mangler fortsat støttekroner. (TV2 oj)
Ugebrevet Mandag Morgen skriver også, at det ikke er lovligt at lade en arbejdsløs forvalte sit eget aktiveringsbudget. Derfor skal Aarhus Kommune søge dispensation fra Aktivloven hvis projektet skal gennemføres. (Aarhus Stiftstidende)
Ifølge Formanden for Beskæftigelsesudvalget Hans Halvorsen (S) er der vide rammer for hvad pengene kan bruges til, men han understreger, at prioriteringerne naturligvis skal være fremadrettede og at det skal give mening i forhold til at få et arbejde. ”Jobcentret skal jo være enige med den ledige,” siger han. (JP)
Man må sige det er forår i Østjylland som i øvrigt står til at modtage henved 2.000 flygtninge i indeværende år.
Udgiften til ledige
Ifølge beskæftigelsesministeriet udgjorde udgiften til forsørgelse af ledige i 2013 knap 19 milliarder kroner. Og beløbet har siden 2010 været stigende.
Næsten en tredjedel af udgifterne gik til at forsørge indvandrere og efterkommere, der er overrepræsenterede blandt de langtidsledige.
Ifølge nye opgørelser er 8 ud af 10 ægtepar som modtager kontanthjælp indvandrere.
I december 2012 viste opgørelser at langtidsledige i Aarhus Kommune udgjorde 2.815 personer. Hvor stor en andel af dem som er ægtepar med indvandrerbaggrund er uvist, men på baggrund af landstallene tyder det på, at en hel del af aspiranterne til den nye velfærdsordning vil være at finde blandt indvandrere og efterkommere.
