Nyt lokalpoliti på Vestegnen: ‘Panserbasse anno 2015’

Vestegnens Politi

Københavns Vestegns Politi udvikler for tiden sit lokalpoliti til at komme tættere på borgere, butikker og lokale aktører i lokalområderne. Den nye lokalbetjent på Vestegnen skal være en moderne og tidssvarende udgave af den gamle panserbasse, det skriver Politiet i en pressemeddelelse.

 

Nøgleordene er ”nærvær, netværk og dialog”.

 

Hver lokalbetjent får et visitkort med foto, telefonnummer og e-mail til at dele ud i sit distrikt.

 

”Det bedste vil være, hvis alle i et område kender den lokale betjent, så man ved, hvem man kan gå til med stort og småt,” siger politidirektør Kim Christensen.

 

Ifølge Politikommissær Ulrik Hove, Ishøj Lokalpoliti, har man været ude med nogle plakater, så man kan se hvilken betjent der er tilknyttet ens eget område. Der vil desuden være telefonnummer og mailadresse til ham. (TV Ishøj 13.10.14)

 

Den strategiske satsning på mere nærvær mellem politi og lokalsamfund, forventes udrullet i 2015.

 

For øjeblikket har politiet travlt med analyser, planlægning og samarbejdsmøder med lokalrådene i kommunerne. Der skal også indkøbes nye biler og andet udstyr.

 

Det er ikke nogen dårlig ide at borgerne hurtigt kan komme i kontakt med ordensmagten via ”netværket”, men hvis politiet skal til at bruge mere tid, på at være på de elektroniske medier for at besvare e-mail, så bliver der vel mindre tid ude blandt borgerne?

 

Politiets kerneopgave er under forandring

I forbindelse med udviklingen af Politiets nye metode på Vestegnen producerede TV Ishøj et indslag om projektet ”Dit lokale Politi”.

 

Her fortalte ´din lokale politimand´ om hvad den nye metode betyder for hans arbejdsrutiner:

 

”Det er jo dejligt ikke at skulle løbe med den løftede pegefinger, i tide og utide, man opnår meget i dialog med borgerne,” siger betjenten der tager en samtale med folk, i stedet for at notere dem for en lovovertrædelse

 

”Det er nok bedre man får en god adfærdsregulerende samtale, fremfor at vi skal hive bødeblokken frem,” siger han. (TV Ishøj 13.10.14)

 

Betjentens overordnede Ulrik Hove forklarer, at det er et meget proaktivt arbejde.

 

Man må sige det er ny tider, hvis man nu kan slippe med en god samtale hvis man overtræder loven.

 

Der var en gang hvor det ikke var så nødvendigt at låse sin dør for at være tryg. Det var en anden tid hvor de fleste ikke var i tvivl om hvem der var de lokale betjente. Dengang havde det sikkert stor betydning, når betjenten tog en snak med Kaj der vaj på ud i noget skidt, for dengang kende de fleste hinanden.

 

I dag er vi alt for mange mennesker til, at det har nogen betydning, at betjent Hansen tager en snak med Patrick og Ahmed, ikke en sjæl vil vide de har fået en reprimande.

 

Politiet forestiller sig tilsyneladende at fortidens politimetoder kan være svaret på en stadig hårdere og mere kynisk virkelighed. Til trods for, at der mere end nogen sinde er brug for, at politiet beskæftiger sig med kerneopgaverne, at opretholde ro og orden, opklare kriminalitet og beskytte borgerne, så retter man nu blikket på netværk og socialt arbejde.

 

Ifølge lokalbetjenten i Ishøj kan politiets arbejde sagtens være rent socialt.

 

”Det kan også være nogen der har behov for at tale med politiet, det behøver ikke at være rent politimæssigt, det kan også være rent socialt, at man også går ind og yder en hjælp der.” (TV Ishøj 13.10.14)

Del på Facebook