Europæiske hotelpriser falder drastisk i november – se priserne i populære storbyer her

Prag/Colourbox

En opgørelse fra hotelprissammenligningssiden trivago viser, at hotelpriserne i de 50 største byer i Europa falder med hele 13 pct. fra oktober til november. November er således en ideel rejsemåned for en forlænget weekend i en europæisk storby, hvis hotelbudgettet er knapt.

 

Har du planer om at tage til Rom i november, kan du glæde dig over et fald i hotelpriserne på hele 32. pct. sammenlignet med sidste måned. I november skal hotelgæster i Rom i gennemsnit af med 813 kr. for to personer i et dobbeltværelse, hvor de i oktober måtte slippe hele 1.201 kr.

 

De lave hotelpriser i november kommer dog ikke som nogen overraskelse. ”Vi ser en generel tendens i faldende hotelpriser fra oktober til november, når vi ser tilbage på de forrige år.

 

Dette kan have mange årsager. Bl.a. at vi i november officielt tager hul på lavsæsonen for rejser, der groft opdelt går fra november til marts,” forklarer Vibe Fogh-Andersen, kommunikationsansvarlig for trivago Danmark.

 

I Venedig falder priserne med hele 44 pct. til 1.029 kr. for to personer i delt dobbeltværelse. Den populære italienske storby topper derfor listen, med et prisfald på hele 821 kr.

 

I Prag kan du få en overnatning for gennemsnitligt 604 kr. for to, mens Budapest tilbyder gennemsnitlige hotelpriser på kun 492 kr. for to personer. Se flere hotelpriser i tabellen nedenfor, som viser alle de byer, der især er ideelle rejsedestinationer i november, med et prisfald på 20 pct. eller mere.*

 

 

Priserne er taget fra de 50 mest populære storbyer i Europa og udregnes på baggrund af trivago Hotel Price Index (tHPI), der er baseret på mere end 2,5 millioner daglige hotelsøgninger. tHPI er således det mest omfattende hotelprisindex på markedet.

 

trivago Hotel Price Index (tHPI) viser hver måned de gennemsnitlige hotelpriser for de mest populære europæiske byer på trivago. Priserne er baseret på et standard dobbeltværelse, og er udregnet på baggrund af mere end 2,5 millioner daglige hotelsøgninger. trivago gemmer hver måned alle hotelsøgninger, og giver derfor et solidt overblik over hotelpriser for den kommende måned. Hotelpriserne stammer fra over 175 bookingsider, og er derfor det mest omfattende hotelprisindeks på markedet. Yderligere information om hotelpriser findes her

 

Del på Facebook