Det her er en rigtig take-away – en øjebliks-tyv der læner sig ud af bilruden og hapser en pizza ud af hænderne på en intetanende mand der står og venter på bussen i Manchester.
Manden blev således hovedperson i en video af ´drive-by´ tyveriet. Pizza-tyvene havde filmet episoden fra bagsædet af bilen og lagt videoen online.
Tyvene forklarede efterfølgende, at de simpelthen ikke kunne modstå fristelsen til at hapse pizzaen. Manden der stod og holdt den, lignede nemlig grangivelig en tjener der bare ventede på at nogen skulle tage den.
Ifølge tyvene, “skulle det bare gøres, det var en griner og lidt ligesom at lave telefonfis”, siger de.
Tyvene har bagefter købt en ny pizza til manden, men så let slipper de nu ikke. Politiet har nemlig set videoen og konstateret at bilen kørte over for rødt. Så nu vanker der en pæn bøde. Tyveriet foregik tidligt søndag morgen, så mændene i bilen har sikkert ikke været helt appelsinfri.