Må naboen glo ind på din grund?

Nu er det blevet så lunt, at man kan sidde ud i haven. Ikke kun om dagen men også om aftenen. Men de fleste vil gerne være ugeneret. Og det kan være svært, hvis naboen kan kigge lige ned i ens have fra en første sal. Især hvis der bliver gloet vedvarende.

 

Men er det overhovedet lovligt?

 

Er det lovligt, at naboen bygger en første sal på sit hus? Er det lovligt at fælde et træ eller en beplantning, så der bliver frit udsyn til andres private områder? De spørgsmål har bolius.dk undersøgt svarene på.

 

Desværre er der ikke så meget, du kan gøre.

 

Hvis første salen på naboernes villa er lovlig, så kan du ikke forhindre dem i at se ud af vinduet eller sidde på deres altan og se ned i din have.

 

Regler for hvordan der bygges

Netop for at undgå situationer, hvor en boligejer føler sig beluret af naboen, er der en række krav til bygningers udformning i Bygningsreglementet BR10. Vinduer, altaner og lignende må bl.a. ikke medføre væsentlige indbliksgener for naboen. Der findes dog ingen præcis angivelse af, hvad der kan karakteriseres som væsentlig, og det er op til kommunen at vurdere i hver enkelt sag.

 

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vil en vurdering altid afhænge af boligområdets karakter. Fx er det ret umuligt at undgå indbliksgener, hvis man bor i et lejlighedskompleks i byen. Når det gælder fritliggende huse kan indblik også sjældent helt undgås, hvis boligen har mere end 1 plan. Dog lægges der her mere vægt på privatliv her.

 

Som nabo har du krav på at blive hørt, hvis naboen ønsker at bygge noget, som ikke lever op til kravene i for eksempel Bygningsreglementet. I andre tilfælde kan det også komme på tale, at du bliver hørt efter reglerne om partshøring . Det kræver, at byggeriet, selvom det opfylder reglerne, kan formodes at udsætte dig for konkrete, væsentlige gener.

 

Beluring er strafbart

Vil du klage over indbliksgener, skal der sandsynligvis være tale om grove forseelser fra naboens side som for eksempel decideret beluring med kikkert. I så fald vil der være tale om en overtrædelse af Straffelovens §264a, og du kan melde din nabo til politiet.

 

Snak med naboen

Så længe naboen færdes på sin egen grund, er det svært at kontrollere, hvor naboen må vende blikket hen.

 

Selvom det kan være et ømt emne at tage op, er det altid en god idé at snakke med naboen om de ting, der generer dig i naboskabet, også hvis du føler, at naboen har luret på dig og din familie. Fortæl for eksempel, hvordan du oplever det. Måske kan I finde en fredelig løsning”, lyder rådet fra fagredaktør hos Bolius, arkitet maa. Tine Nielsen.

 

Hun er ansvarlig for Bolius’ brevkasse ”Spørg Eksperten” og får hver uge mange spørgsmål, der handler om stridigheder mellem naboer.

 

Hvis du vil undgå indkig fra naboerne, kan det også ind imellem løses med at plante træer og buske, så du får skærmet nogle områder af haven af, hvor du frit kan være uden øjne i nakken.

 

Bolius.dk

Del på Facebook