|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Regeringen har arbejdet hårdt for at lande en truende konflikt med USAs præsident Trump. Især Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har været i fokus.
Og i dag viser en meningsmåling, at vælgerne belønner deres indsats.
Socialdemokratiet og Moderaterne stormer frem i en ny meningsmåling lavet af Megafon for TV 2 i forbindelse med det kommende folketingsvalg.
Målingen er lavet fra 20. til 22. januar blandt 1012 danskere.
Socialdemokratiet får 22,7 procent af stemmerne og 41 mandater. Hermed går partiet frem med ni mandater sammenlignet med seneste Megafonmåling fra starten af december, hvor Socialdemokratiet stod til 32 mandater.
Moderaterne får 6,4 procent af stemmerne og 12 mandater. Hermed går Moderaterne frem med otte mandater i forhold til seneste Megafonmåling hvor partiet fik 2,2 procent.
Venstre er det eneste regeringsparti, der står overfor tilbagegang i den nye måling. Venstre får 10,1 procent af stemmerne i en ny måling.
Regeringens budskab
Den seneste uges forløb var præget af, at Trump meget bombastisk gentog sit krav om, at han ville eje Grønland, og han afviste ikke at bruge militær magt.
Trump vil ikke mindst have etableret et missilforsvar for USA og den vestlige verden. Det hedder Golden Globe. Grønland er en helt nødvendig del i dette missilforsvar. Desuden vil Trump holde især kineserne væk fra Grønland, hvor der findes mængder af de sjældne og værdifulde mineraler og jordarter, der bruges i mange afgørende digitale og elektroniske produkter .
Den danske regerings svar har været enkelt og klart: Danmarks og Grønlands afviser ikke, at inddrage USA og NATO langt mere i Grønlands sikkerhed. Men Grønlands suverænitet er ikke til diskussion.
Der var forholdsvis store demonstrationer i Grønland og Danmark til støtte for det.
Regeringen har i hele forløbet informeret de politiske partier tæt og har fået massiv opbakning fra hele Folketinget blandt andet i en spørgetime onsdag.
Desuden fil regeringen hurtigt samlet en bred støtte blandt de europæiske lande, hvoraf flere sendte soldater til Grønland, for at markere at forsvaret af Arktis er et fælles NATO-anliggende.
Samtidig mødte Trump voksende modstand og kritik i USA for sin fremgangsmåde.
Onsdag aften vendte billedet. Trump kravlede ned fra træet, som Den Korte Avis skrev.
I en tale på World Economic Forum i Davos sagde Trump, at han ikke vil bruge magt mod Grønland.
Senere holdt han et møde med NATOs generalsekretær Mark Rutte.
Mødet endte med en rammeaftale om det fortsatte samarbejde omkring Grønland.
Det mødte positive reaktioner fra den danske og fra den grønlandske regering,
Forhandlingerne om denne rammeaftale fortsætter nu i den arbejdsgruppe, som blev nedsat efter Løkke og Mozfeldts møde med de amerikanske repræsentanter Marco Rubio og J.D. Vance i Det Hvide Hus onsdag i sidste uge.
I går aftes var der topmøde i EU om Grønland. Her fik den danske regering massiv opbakning.
Samtidig blev det besluttet, at EU skal investere mere i sikkerheden omkring Arktis.
Her til morgen mødes Mette Frederiksen med Mark Rutte om rammeaftalen.
Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen orienterede ligeledes fredag morgen Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.
Vi er nu hvor vi gerne vil være, og vi ser frem til et roligt forløb, sagde Lars Løkke inden mødet til TV2 News.
Samtidig vender verden nu ansigtet mod Ukraine. I dag mødes repræsentanter for USA, Ukraine og Rusland for første gang under krigen.