|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
- Meta title: Danskernes spilforbrug: 7,8 mia. tabt, onlinekasino i front (59 tegn)
- Meta description: Spillemyndighedens tal viser, at danskernes spilforbrug ramte 7,8 mia. kr. i 2025. Onlinekasino tog over halvdelen, og 73.550 er nu udelukket via ROFUS. (152 tegn)
I juli 2026 tabte danskerne 760 millioner kroner på det liberaliserede spilmarked. 435 millioner af dem forsvandt i onlinekasinoer. Det er mere end spilleautomater, landbaserede kasinoer, bingo og samtlige sportsvæddemål lagt sammen.
Tallene stammer fra Spillemyndighedens månedsstatistik, der går tilbage til januar 2012. Læser man de fjorten år i sammenhæng, fortæller de historien om et marked, der er flyttet fra hovedgaden og ind i lommen.
Fra hver femte krone til hver anden
I 2012, det første hele år efter liberaliseringen af spilmarkedet, tabte danskerne 4,2 milliarder kroner til udbyderne. 885 millioner af dem gik til onlinekasino. Godt hver femte krone.
I 2025 var det samlede tab vokset til 7,75 milliarder, og onlinekasinoerne stod for 4,16 milliarder. Altså mere end halvdelen. I juli i år var andelen 57 procent.
Udviklingen den anden vej er lige så tydelig. Spilleautomaterne i kiosker og spillehaller, som i 2012 var markedets største enkeltpost med 1,77 milliarder kroner, endte i 2025 på 1,14 milliarder. Det er en tilbagegang på en tredjedel i kroner og øre, og betydeligt mere, når man tager højde for, at kronen er blevet mindre værd undervejs. De landbaserede kasinoer har ligget nogenlunde fladt omkring 350 millioner kroner om året, bortset fra coronaårene 2020 og 2021.
Fordelingen i juli 2026 illustrerer forskydningen ret præcist: 435 millioner kroner tabt i onlinekasinoer, 197 millioner på sportsvæddemål, 92 millioner i spilleautomater, 32 millioner på de landbaserede kasinoer og 2,3 millioner på bingo.
Sportsvæddemålene fortjener en bemærkning for sig. De var i mange år vækstlokomotivet på det danske marked, men toppede i 2018 med 2,54 milliarder kroner og er siden faldet til 2,06 milliarder i 2025. Danskerne satser altså mindre på fodbold og håndbold, end de gjorde før corona, mens de taber stadig mere i kasinospillene på telefonen.
Danskerne spiller altså ikke mindre end før. De gør det bare et andet sted.
Markedet er vokset med 85 procent
Set under ét er det liberaliserede spilmarked vokset fra 4,2 til 7,75 milliarder kroner siden 2012. En vækst på 85 procent, som ligger et pænt stykke over prisudviklingen i samme periode.
En del af de penge ender i statskassen. Bruttospilleindtægten, altså det spillerne taber, er grundlaget for den spilafgift, udbyderne betaler til Skattestyrelsen. Til gengæld er gevinster fra udbydere med dansk licens skattefri for spilleren, som hverken skal opgive dem på årsopgørelsen eller betale af dem.
Hvem der i sidste ende bærer en afgift, er sjældent så enkelt, som det ser ud på papiret. Rockwool Fonden regnede for nylig efter på momsen på fødevarer og konkluderede, at fordelingen mellem virksomhed og forbruger afhænger af konkurrencen på markedet. På spilområdet er konkurrencen hård, og udbyderne lægger en stor del af indtægten tilbage i bonusser og markedsføring for at holde på kunderne.
Der er samtidig ikke meget, der tyder på, at danskerne ønsker politikerne tættere på deres pengepung. En ny måling fra CEPOS viser, at 40 procent hellere vil have lavere skat på arbejde end lavere moms på fødevarer, fordi de helst selv vil bestemme over deres forbrug. Spil er så ét af de steder, hvor det princip bliver testet.
73.550 har selv lukket døren
Der findes et tal, der er vokset endnu hurtigere end markedet. Ved udgangen af 2012 var 1.456 danskere meldt ind i ROFUS, det statslige register, hvor man frivilligt udelukker sig selv fra alt spil om penge hos danske udbydere. Ved udgangen af juli 2026 var tallet 73.550.
57.644 af dem er mænd, 15.906 er kvinder. Alene i 2025 kom der godt 12.000 nye til, svarende til en vækst på knap 22 procent på et enkelt år. Til sammenligning voksede selve spilmarkedet med under syv procent i samme periode. Registeret vokser altså omkring tre gange så hurtigt som forbruget.
En del af forklaringen er, at ROFUS er blevet nemmere at bruge og mere synlig, siden registeret blev oprettet. Men kurven har ikke knækket på noget tidspunkt i de fjorten år, tallene dækker. Spillemyndigheden driver også hjælpelinjen StopSpillet, hvor man kan ringe anonymt på 70 22 28 25. Uden for det statslige system behandler Center for Ludomani spilafhængighed gratis og uden henvisning, også for pårørende.
Licensen er det eneste sikkerhedsnet
Alt dette gælder kun de udbydere, der har en dansk licens fra Spillemyndigheden. Med licensen følger en aldersgrænse på 18 år, kontrol af identiteten med MitID, obligatoriske indbetalingsgrænser og en forpligtelse til at være tilsluttet ROFUS. Spillene skal desuden testes af godkendte institutter, så de annoncerede tilbagebetalingsprocenter kan efterprøves.
Udenlandske sider uden dansk licens står uden for hele konstruktionen. En udelukkelse i ROFUS forhindrer ikke adgang der. Gevinsterne er ikke nødvendigvis skattefri. Og nægter udbyderen at udbetale, findes der ingen dansk klageinstans at gå til.
Kontrollen tager under et minut. Spillemyndigheden offentliggør listen over alle licenshavere, de lovlige sider bærer myndighedens mærke i sidefoden, og de beder om MitID ved oprettelsen. Det er også dér, uafhængige danske oversigter over gambling sider med dansk licens begynder, længe før de når til bonusserne. Mangler et af tegnene, er der god grund til at lade være.
Det, tallene ikke viser
Der er en væsentlig begrænsning i statistikken. Spillemyndigheden opgør kun det, der bliver spillet hos udbydere med dansk tilladelse. Det, danskerne taber på sider uden licens, indgår ikke i nogen af tallene ovenfor, og der findes ikke et officielt dansk estimat for, hvor stort det marked er. De 7,75 milliarder kroner er derfor et gulv, ikke et loft.
Næste opdatering kommer i løbet af september, når augusttallene bliver lagt ud. Efter fjorten år har de peget samme vej hver gang.
