|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
En meget omdiskuteret lov kaldet L5 er lige blevet vedtaget i Folketinget. Den sigter mod et renere vandmiljø i vore indre farvande og i havmiljøet omkring os. Loven er en udløber af den trepartsaftale, som en række politiske partier indgik med landbruget i 2024. Var det den aftale, der blev fremlagt som lovforslag, ville der ikke have været al den uro og polemik, som der forståeligt nok har været og stadigvæk er. Baggrunden for hele balladen er faktisk et vandmiljø, som er fortvivlende dårligt, nemlig vandmiljøet i den danske politiske andedam. – Den ansvarlige minister for lovforslaget, Christian Rabjerg Madsen (S) sagde i sin tale under debatten forud for vedtagelsen af den fatale lov, at det var en stjernestund for dansk demokrati. Det har han på ingen måde ret i. Tværtimod var det en skammens dag for dansk demokrati.
Et usmageligt magtspil
Og hvorfor så det? Fordi den indgåede trepartsaftale blev strammet gevaldigt op med yderligere krav til landbruget så markante, at det kan gå hårdt ud over den danske produktion af sunde fødevarer med heraf følgende tab af arbejdspladser både i landbruget og i følgeerhvervene. Baggrunden er ikke seriøse hensyn til vandmiljøet, men derimod et resultat af, at den nye regerings liv er betinget af støtte fra den yderste venstrefløj, Enhedslisten og Alternativet. Det er således disse to rødgrønne fantastpartier i tæt samklang med Danmarks Naturfredningsforening, der har dikteret regeringen til at gå med til at fremsætte et lovforslag, som går bag om ryggen på landbrugserhvervet for at opfylde Enhedslistens og Alternativets krav. Ikke sandt – landbrugets og landets ve og vel må vige, når der er tale om at bevare regeringsmagten og ministerposterne (!). Et usmageligt magtspil bag de mange flotte ord (læs: floskler).
Ikke alle borde man bør sætte sig ved
Det, der kan undre og skuffe, er, at Venstre, Konservative og LA i stedet for at optræde som ansvarlig og skarp opposition i en samlet blå blok har sat sig til bords med den nye regering vel vidende, hvilke partier der har trukket i trådene. Argumentet har været ansvarlighed ud fra det synspunkt, at det er bedre at blive ved forhandlingsbordet i et forsøg på at skabe balance i tingene, end det er at stå udenfor. Til det er der blot at sige, at den argumentation er en meget tynd kop te. Det er ikke alle borde, man bør sætte sig ved. Der er også noget, der hedder at sige fra til noget åbenlyst helt urimeligt. Resultatet af de blå partiers svigt er, at det er lykkedes for regeringen og venstrefløjen at splitte det borgerligt liberale Danmark i småstykker. Blå blok står stærkt svækket, og med de tre partiers medvirken til dette lovforslags vedtagelse er der skudt hul i et troværdigt alternativ til den mest besynderlige regering, Danmark har haft i nyere tid. I et demokrati, hvor der ikke er noget reelt modspil til de siddende magthavere, må det, som vi har været vidne til, derfor være en skammens dag for det levende demokrati og bestemt ikke en stjernestund. Der er tale om er dårligt vandmiljø i den danske politiske andedam, som er meget trist.
Der skal afslutningsvis lyde en respektfuld tak til de fem Venstre-politikere, der havde samvittighed og mod til at sige fra og i Grundlovens ånd stemme efter deres inderste overbevisning. De ønsker ligesom os alle et rent vandmiljø, men ønsket skal være båret af realisme og seriøsitet og ikke af en totalitær miljø- og klimafanatisme!
Flemming Jansen, fhv. borgmester i Pandrup Kommune (V), lektor emeritus fra Aalborg Handelsskole
