|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Trumps og Bibis nye plan for Mellemøsten
Planen er en katalog af ønsker og planer, som alle har det til fælles, at de forudsætter, at Hamas afleverer gidslerne, lader sig afvæbne og bagefter forsvinder ud af Gaza. Det hele er ikke andet end luftige og grandiose visioner løst fra al historisk realitet. Det er ønsketænkning og fugle på taget. Helt utroligt er det også, at man har lavet aftalegrundlaget uden så meget som at spørge Hamas, der jo altså faktisk er en afgørende aktør.
Det eneste nye synes at være, at Trump har taget sig tid til at tage de arabiske kongedømmer og emirater i ed. På ægte Trump vis fik han præsenteret dette i en alenlang tale, der ikke var andet end barnagtig namedropping.
Planens mekanik opsummeres meget godt i artikel 19 i det 20 punkts program, som Trump og Bibi præsenterede.
“While Gaza re-development advances and when the PA reform program is faithfully carried out, the conditions may finally be in place for a credible pathway to Palestinian self-determination and statehood, which we recognize as the aspiration of the Palestinian people.”
Meningen er, som jeg forstår det, at Gaza skal bringes under international kontrol, og imens skal Palestinian Authority” (PA) på Vestbredden gennemføre reformer, så der kan skabes en palæstinensisk stat.
Det er fuldstændig blue sky talk og endnu en gang løst fra den ubehagelige realitet som er, at PA siden 1993 har vist sig helt uduelig. Det er et gennemkorrupt styre, som ingen palæstinenser har tillid til endsige tillægger evne til forandring.
Samtidig med PAs forandring skal Gaza også gennemgå en udvikling, og så vil man – måske – i tidens fylde med udgangspunkt i Vestbredden og Gaza kunne danne en Palæstinensisk stat.
Det er fuldstændig virkelighedsfjern ønsketænkning. Det er som når børn bare lader munden løbe og uhæmmet ønsker sig det hele.
- Vestbredden kan aldrig blive en palæstinensisk stat. Området rummer flere hundrede tusind jødiske bosættere, der ingen planer har om, at de i fremtiden skal være borgere i en palæstinensisk stat. Ingen i Israel vil nogensiden acceptere en sådan forandring.
- Gaza og Vestbredden kan ikke forenes i en Palæstinensisk stat. Det ved alle, og det ved de selv. De er simpelthen uforenelige størrelser. Og det har vi vidst siden 2006, men det forhindrer ikke Trump i blot at give sig hen i sin ønsketænkning.
- Netanyahu har da også allerede været ude og sige, at planen om en palæstinensisk stat på Israels jord kan han alligevel ikke støtte.
Danmark og den nye Abrahamaftale
Meget symptomatisk har Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, valgt at udlægge Trumps og Netanyahus nye Abrahamaftaler som et udtryk for, at de går ind for netop den to-statsaftale, som Danmark sammen med resten af EU og FN i årtier har advokeret for.
Det kræver virkelig god vilje, at kunne tolke de upræcise bemærkninger her som et udtryk for, at to-statsløsningen hermed er blevet revitaliseret. Den er længere væk end nogensinde, for hverken Nrtanyahu, palæstinenserne, PA eller islamisterne vil den.
Det gælder åbenbart for Løkke, at hvis han ikke kan lide den eksisterende virkelighed, så ønsker han sig bare en anden.
Den nye Abrahamaftale
Det nye aftalekompleks lover således reelt ikke palæstinenserne nogen selvstændig stat. Hermed er den af FN iscenesatte forestilling om, at ingen forandring kan ske i Mellemøsten uden at palæstinenserne nikker ja til den, endelig blevet fjernet.
Ophævelsen af palæstinensernes vetoret understøttes nu også af regionens omgivende arabiske stater.
Trump og Netanyahu har ved deres initiativ forsøgt at revitalisere de gamle Abraham aftaler fra august 2020.
I disse Abraham aftaler fra 2020 forestillede man sig, at palæstinenserne i Jerusalem og andre steder skulle tildeles nogle områder, hvor de centralt var styret af Israel, men lokalt blev tildelt et ikke nærmere defineret lokalt selvstyre a la et Sogneråd.
Og det er denne model, som Trump måske drømmer om en ændret gentagelse af.
Abraham aftalernes totale realitetsbrist
Men tilbage står det, at de nye Abrahamaftaler er en skændsel. Trump og Netanyahu har blot smidt nogle løse tanker i hovedet på os. Der er intet i det:
- Der er ingen, der har spurgt Hamas. Hvad i alverden er meningen med at præsentere et aftalegrundlag, som en hovedaktør af parterne ikke har forholdt sig til.
- Hvordan kan man bilde sig selv ind, at man kan lave et nyt aftalegrundlag, der er baseret på, at PA skal reformeres og Hamas aflevere sine våben og så forlade Gaza, når enhver med kendskab til regionen og konflikten vil affeje disse tanker som meningsløs ønsketænkning.
Retfærdighedsvis må det tilføjes, at der, så vidt jeg kan se, trods alt kommet to ting ud af de nye Abrahamaftaler:
- De arabiske kongedømmer og emirater er omhyggeligt blevet draget ind i processen, dvs de har nikket ja til, at de anerkender løsningen også selv om palæstinenserne afviser. Palæstinensernes ret til veto synes at være forbi.
- Islamisterne i skikkelse af Hamas og Det Muslimske Broderskab har trukket det korte strå. Hamas har med sit angreb på Israel og sin modbydelige gidseltagning endelig fået den arabiske verden imod sig. Det var også på tide, at de undsagde disse terrorister.
MEN når så alt det ovenstående er sagt, så sidder man tilbage med den klare fornemmelse af, at man er blevet fuppet. Hvad drejede denne her storslåede iscenesættelse sig egentlig om?
Svaret på det spørgsmål er simpelt. Det var Trumps storladne iscenesættelse af sig selv, som kandidat til Nobel prisen for fred.
