|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Valget til det hollandske Underhus (Tweede Kamer) med 150 mandater blev udskrevet fordi koalitionsregeringen (bestående af fire partier: PVV, VVD, BoerBurgerBeweging (BBB) og Nieuw Sociaal Contract (NSC) den 3. juni 2025 kollapsede, da Frihedspartiet – Partij voor de Vrijheid (PVV) – ledet af Geert Wilders – trak sig ud af regeringen, fordi de følte, at de øvrige koalitionspartier ikke fulgte op på PVV’s krav om skærpet asyl- og migrationspolitik.
Hovedtemaer i valgkampen
Boligkrisen i Holland med mangel på boliger og stigende pres på boligmarkedet, og økonomi og forsvar diskuteres ivrigt. Det altoverskyggende emne er dog indvandring og asylpolitik.
De vigtigste partier og aktører
Partij voor de Vrijheid (PVV) – populistisk højrefløjsparti med stor fokus på indvandring og asyl – ledet af Geert Wilders, og GroenLinks–PvdA (GroenLinks + Arbejderpartiet) – sammenslutning af grønne og socialdemokratiske kræfter under Frans Timmermans, er sammen med det tidligere ledende parti i Holland, det liberalt-konservative parti Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD), de ledende aktører.
Flere mindre/mellemstore partier: f.eks. BoerBurgerBeweging (BBB), Democraten 66 (D66), Christen‑Democratisch Appèl (CDA) – kan komme til at spille afgørende roller i koalitionsforhandlingerne efter valget.
Hvad står på spil?
Valgets store spørgsmål er, om den næste regering bliver en højreorienteret koalition med stærk fokus på indvandring eller en mere moderat/centreret koalition.
Det bliver således interessant at følge PVV, der står stærkt i målingerne. Det er imidlertid ikke sikkert, at de kan indgå i regering, fordi andre partier nægter samarbejde med Geert Wilders.
Hvis ingen koalition kan sammensættes hurtigt, kan processen – ligesom efter sidste valg – med regeringsdannelse blive langvarig.
Advarsel mod at konsultere kunstig intelligens for råd om stemmeafgivning
Under valgkampen er det kommet frem, at AI-bots er “upålidelige og klart forudindtagede” ifølge den hollandske data-tilsynsmyndighed AP (Autoriteit Persoonsgegevens), som har testet fire chatbots. Ifølge AP var resultatet, at anbefalingerne ofte ender på de samme to parter, uanset brugerens spørgsmål eller kommando. I mere end halvdelen af tilfældene blev enten Geert Wilders’ højreekstremistiske Frihedsparti (PVV) eller det venstreorienterede parti GroenLinks-PvdA anbefalet.
Nogle partier, såsom centrum-højre CDA, bliver “næsten aldrig nævnt, selv når brugerens input nøjagtigt matcher partiets holdninger.”
AP’s vicedirektør Monique Verdier har udtalt, at chatbots kan styre vælgere mod partier, der ikke stemmer overens med deres politiske synspunkter.
“Det påvirker en hjørnesten i demokratiet: integriteten af frie og retfærdige valg,” sagde Verdier. Hun opfordrede derfor til ikke at bruge AI-chatbots til stemmerådgivning.
