|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I det danske kongerige har vi på det seneste været stærkt optaget af den konflikt omkring Arktis, som har sat Danmark under voldsom beskydning fra blandt andet USA’s præsident Trump.
USA har skruet op for kravene om kontrol med de kritiske råstoffer – herunder olie, gas, vigtige mineraler og sjældne jordarter – som Grønland er rigt på.
Den meget pågående forhandlingsstil fra Trump-lejren har sat Danmark og Ukraine under betydeligt pres. USA kræver omfattende adgang til de kritiske råstoffer i undergrunden. Både Danmark og Ukraine bliver skubbet til side i ‘de store drenges’ aggressive kamp om ressourcerne i undergrunden.
I Ukraine handler det om en snarlig fredsaftale
Ukraine han heller ikke fået de ønskede sikkerhedsgarantier med militær opbakning.
Den 28. februar var Zelenskyj i USA for at underskrive en mineralaftale med Trump. Men mødet endte i skænderi for rullende kamera, og Zelenskyj blev smidt ud af Det Hvide Hus uden en underskrevet mineralaftale.
Det fik Trump til at stoppe den militære hjælp til Ukraine, herunder de vigtige efterretninger om russiske troppebevægelser og lignende.
Et stop, der sandsynligvis bidrog til, at Ukraine ikke kun holde skansen i Kursk-regionen.
Det forløb lærte Zelenskyj, at Ukraine måtte bøje sig for Trump.
Da Trump to uger senere i midten af marts fremlagde et forslag til en 30 dages våbenhvile, sagde Zelenskyj straks ja uden forbehold.
Putin derimod kom med en række krav til en aftale, og han har endnu ikke skrevet under.
Der er dog blevet lavet to mindre aftaler om våbenhvile. En om angreb stop for angreb på energiforsyning og en om Sortehavet.
Men trods det, at det er Putin, som ikke har skrevet under på Trumps forslag til en våbenhvile, så er det Ukraine og Zelenskyj, som Trump lægger et øget pres på.
Således har Trump lavet et nyt udkast til en mineralaftale med Ukraine.
Flere medier har fået fat i dette udkast, og det er ikke rar læsning for Zelenskyj.
USA kræver ifølge medierne, at der skal oprettes en fælles fond, hvor USA har tre pladser og Ukraine to pladsen. Fonden skal administrere indtægterne fra mineralerne og andre naturressourcer. Desuden skal USA ifølge mediernes omtale af udkastet have betydelig magt over energiforsyning og infrastruktur i Ukraine.
Det vil give USA en betydelig økonomisk og politisk magt over Ukraine, hvis dette udkast bliver gældende.
Men der er næppe så meget at rafle om for ukrainerne. De er stærkt afhængige af, at de kan hænge på i forhold til USA, for det er er dem, der levere en vigtig del af den militære hjælp og træffer de afgørende beslutninger.
Det skal de ikke høre et ondt ord for. Det er vilkårene. Men det understreger, hvor alvorlige konsekvenser Trumps nye magtposition kan få for Ukraine.
Trump og hans eftergivende holdning til aggressoren Vladimir Putin kan være i gang med at skabe en mere autoritær og konfliktfyldt verden.
Det tegner til at få fatale konsekvenser. Ikke bare for Ukraine, Europa og USA, men for verden som helhed.
Det sidste får vi i disse dage en stærkt bekymrende påmindelse om. Blandt andet fra en af de mest interessante kilder til efterretninger om Putins magt og Putins planer. (BILD)
Rusland forbereder sig på et angreb mod NATO.
Tysk efterretningsvæsen advarer om Putins planer om krig mod NATO
Det er en ny vurdering fra det tyske efterretningstjeneste og det tyske forsvar, som konkluderer, at Rusland ser sig selv i en omfattende konflikt med Vesten. Putin-imperiet har planer om større erobringer end Ukraine og er parat til at gennemføre sine mål med militær magt.
Desuden drejer det sig om efterretninger fra Litauens efterretningstjeneste. Litauen er, ligesom de andre baltiske lande, særdeles velinformeret om russiske forhold.
Ifølge vurderingerne fra efterretningstjenesterne forbereder Rusland et angreb mod NATO.
Den tyske og den litauiske efterretningstjeneste samt det tyske militær vurderer ganske vist, at Rusland endnu ikke er i stand til at føre en stort anlagt konventionel krig mod NATO.
Men Rusland kan meget vel tænkes at gennemføre “en begrænset militæraktion mod et eller flere NATO-lande.” Det skriver avisen Süddeutsche Zeitung.
Formålet med en sådan russisk militæraktion skulle være at teste, hvor alvorligt NATO-landene mener det med, at de har en forpligtelse til at bistå hinanden i en alvorlig krise. Det er den forpligtelse, der omfatter artikel 5 i NATO-traktaten om at bistå hinanden, når det er alvor.
Ikke mindst er Putin interesseret i at teste, hvor alvorligt NATO-landene tager deres forpligtelse til at bistå andre NATO-lande i deres selvforsvar over for russiske angreb. Det gælder ikke mindst luftvåbnet og marinen.
Spørgsmålet for Putin er, i hvor høj grad det ukrainske militær er parat til at gå hele vejen i kampen mod de russiske styrker. Putin er parat til at sende masser af tropper i krig, og han er parat til at tage store tab for at demonstrere Ruslands styrke og magt.
Ruslands plan er, at man frem mod 2026 vil indkalde 160.000 unge mænd til militærtjeneste. Det fremgår af et dekret, der blev offentliggjort mandag, skriver ritzau.
Det er et voldsomt tal.
Våben og kampudstyr skal ifølge planerne øges med hele 20 mia. Euro. Til det formål har Rusland firedoblet sit militærbudget. Man satser meget voldsomt for at gøre Rusland til den dominerende militærmagt i Europa!
Denne hastige udbygning af det russiske militær er foregået i voldsomt tempo. Dagens Rusland har enorme militære ambitioner, og det er noget af en udfordring for de vestlige lande at holde trit med dette.
Denne voldsomme russiske oprustning trækker naturligvis betydelige veksler på den russiske militærøkonomi. Men foreløbig ser det ud til, at Rusland ser sig i stand til at klare opgaven med den voldsomme oprustning, og det stiller enorme krav til Vestens militær.
For at forfølge dette mål har Rusland næsten firedoblet sine militære udgifter!
De vestlige lande står nu i en dramatisk ændret militær situation.
Et svagt Vesten prøver at finde sine egne ben i denne russiske offensiv
Under disse omstændigheder er det fuldkommen fatalt, at Vesten i den grad roder og raver med hensyn til, hvordan man skal prioritere sine ressourcer, og hvordan man sikrer, at der er samling på de politiske og militær kræfter.
De uskønne optrin omkring Arktis-politikken er et ildevarslende eksempel på et Vesten, der ikke er i stand til at samle sine kræfter om at styrke Vestens forsvar og bekæmpe truslerne fra Rusland og andre totalitære stater.
Nutidens verden er for barsk til, at man kan overlade det til labile kræfter med storhedsfantasier at klare forholdene. Det gælder også i Arktis, der nu indtager en stadig vigtigere rolle både globalt og i forhold til Danmark.
Bedre bliver det jo ikke just af Donald Trumps protektionistiske toldpolitik.
