|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ifølge finansminister Wammen vil staten give 30 mia. kr. for at støtte energiselskabet Ørsted, som den danske stat ejer 50,1% af. Dvs. støtte med halvdelen af de 60 mia. kr., som Ørsted skal bruge for at hente ny kapital på aktiemarkedet. Det er som at spille matador, for fremtiden er måske ikke til flere vindmøller, når først de små modulære atomreaktorer (SMR), som bliver udviklet i flere lande, kommer på markedet. Det vil ændre energimarkedet, og de fremtidsmuligheder kunne Danmark også få del i. Her i landet har vi faktisk 2 firmaer, som i 10 år har forsket i og udviklet fremtidens nye moderne atomkraft, der vil blive stabil, billigere og renere end vind og sol.
Hvorfor spiller politikere hasard med offentlige midler? Der har lige været en skandale med danskernes livslange pension ATP, der blev oprettet for at sikre økonomisk stabilitet og tryghed for alle danskere. I dag pga. dårlige investeringer i bl.a. det svenske batterifirma Northvolt, som man anså for en helt sikker forretning, har der i 2024 været et tab på 9,2 mia. kr. Bestyrelsen skal dog ikke udskiftes – det er en halv-offentlig virksomhed styret af arbejdsmarkedets parter oprettet af Folketinget 3. marts i 1964. Mine mdl. 872 kr. fra ATP dækker ikke dyrere mad- og energipriser.
Politikere har drevet hetz mod landbrug med dyrebesætning pga. udledning af drivhusgas, så mange har solgt eller udlejet deres jorder til vind- og solcelleindustrien, og mindre produktion kan give højere priser. I stedet for afgrøder er der jernmarker og vindmøller, der dræber insekter og afskaller mikroplast. De ca. 4400 landvindmøller i Danmark udleder ca. 660 kg mikroplast om året. Hver landvindmølle dræber ca. 40 kg insekter årligt (4400 x 40 = 178.000 kg), hvilket går ud over bestøvning af afgrøder. Forurening med plastik overalt er stigende, men forhandlinger af FN’s plastiktraktat brød sammen i august 2025 pga. modstand fra de olieproducerende lande.
Danske politikere bliver ved med at tale om grøn energi, og man opfinder nye ord som PtX, der bl.a. er grøn brint produceret via elektrolyse, men det kræver meget dyr energi at producere. Hvorfor skal Danmark producere brint til Tyskland og sende gennem rør fra Esbjerg til Tyskland, som selv har afmonteret deres atomkraft og genoptaget brug af brunkul. Forsøget med fossilfri fly fra København til Aalborg har problemer med at skaffe tilstrækkeligt brændstof, som bliver dyr.
Grønt brændstof er hverken billigt, rent eller grønt, hvis man inkluderer fra produktion til skrot, og hvorfor har det tilnavnet grønt? Det er en form for Newspeak, som vi hørte om i George Orwells roman 1984 (fra 1949), hvor Newspeak er et fiktivt sprog i Oceanien, en totalitær superstat, som vi måske nærmer os i dag med AI o.a. Vi bruger navnet PtX, og et nyt udtryk er ‘teknisk’ vand, der betyder renset spildevand. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kommer med forslag om teknisk vand for at aflaste drikkevandsressourcerne, men hvorfor pakke det ind i et nyt ord, der ikke angiver varen. Det gælder også energiø, som ikke lavede energi – og heldigvis blev droppet.
Hvorfor skal samling af skraldespande kaldes en miljøstation? Fysiker H. C. Ørsted opfandt elektromagnetismen og opfandt desuden ca. 2000 nye danske ord som ‘ilt, brint og sommerfugl’ til at erstatte udenlandske ord, men han ønskede altid, at ordet skulle give mening, så hvorfor ikke bare kalde teknisk vand for renset vand. Der synes også forkert at kalde et vindfirma for Ørsted, da H. C. Ørsted var fysiker og kemiker og i dag nok hellere ville lægge navn til moderne atomkraft. Fysikeren Niels Bohr, der var med til at lave atombomben, gik efter krigen ind for atomkraft til fredelige formål (thorium fra Grønland). Da var København verdenskendt for sin forskning i fysik
Nogle foretrækker ordet kernekraft for atomkraft for at fjerne frygten for bomben, men de nye MSR (molten salt reactor) minireaktorer med smeltet salt har ikke meget med bomber at gøre. Skulle der ske uheld, vil brændslet størkne til en fast saltmasse. I stedet for at bruge 30 mia. kr. på vindkraft til Ørsted, bør man støtte de danske firmaer Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, hvis teknologi vil være bedst til at bremse den globale opvarmning og skaffe energi til nye energibehov med fx AI. Det kunne også hjælpe fattige lande til en bedre fremtid – også klimamæssigt!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
