Nivå-drabet: En 34-årig mand anholdt for drabet på den 79-årig kvinde – en tidligere anholdt i sagen er løsladt, men fortsat sigtet

Getting your Trinity Audio player ready...

Efter at have været efterlyst i flere dage blev en 79-årig kvinde mandag i sidste uge fundet død i et skovområde ved Nivå.

 

En 34-årrig mand, der blev anholdt mandag i denne uge, blev i går tirsdag fremstillet i grundlovsforhør vedretten i Helsingør og varetægtsfængslet i fire uger.

 

Han er sigtet for drabet på kvinden i tidsrummet mellem den 30. august klokken cirka 17:30 og den 1. september klokken cirka 16:50.

 

Dagen efter fundet af den døde kvinde blev en 82-årig mand anholdt og sigtet for at have dræbt hende.

 

Han er senere blevet løsladt, men er fortsat sigtet.

 

Omfattende efterforskning – borgere kan hjælpe

Der foregår fortsat en omfattende efterforskning i sagen, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse og oplyser, at man vil gerne i kontakt med borgere, som har gjort observationer, der kan være relevante for sagen.

 

Det drejer sig blandt andet om området omkring afdødes bopæl på Hjørnestenen, Nivå, lørdag den 30. august sidst på eftermiddag til søndag den 31. august om morgenen.

 

Og det drejer sig blandt andet om skovstykke og vej ved Møllevej mellem jernbanen og Gammel Strandvej, Nivå, den 30. august sidst på eftermiddag til mandag den 1. september sidst på eftermiddag.

 

Er også interessent i videooptagelse med videre

Endvidere er politiet interesseret i videooptagelser fra overvågning, herunder køretøjer med kamera, overvågningskameraer, dashcams eller lignende, der kan have optaget video fra de samme steder i Nivå.

 

Har du oplysninger, som kan være relevante for politiet, så ring på 114.

 

Af hensyn til efterforskning af sagen har Nordsjællands Politi ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

 

Del på Facebook