Getting your Trinity Audio player ready...
|
Uduelige regeringer med forbryderiske statsoverhoveder a la Putin sender sammen med fanatisk islamisme konstant millioner af mennesker på flugt.
For Danmarks vedkommende betød det sidste år, at i alt 2.180 flygtninge søgte asyl her i landet, og strømmen fortsætter i år.
Således har små fem hundrede flygtninge eller helt præcist i alt 481 i løbet af årets første tre måneder søgt asyl i Danmark.
Heraf udgør asylansøgere fra de muslimske Menapt-lande inklusive 53 syrere samt 40 primært statsløse palæstinensere lige under halvdelen af samtlige.
Største enkeltgruppe er på 59 asylansøgere fra det nordøstafrikanske land land Eritrea, der også går under betegnelsen ”Afrikas Nordkorea”.
Familien følger efter – næsten to hundrede personer
Medens der her i løbet af årets første tre måneder er blevet givet asyl til i alt 290 flygtninge, er der også blevet givet en række tilladelser til familiesammenfæringer.
Når først manden har fået asyl, har Danmark via konventioner forpligtet sig til at lade familien følge efter.
Således er der i år allerede nu givet tilladelse til i alt 116 familiesammenføringer med ægtefæller plus i alt 70 børn, hvilket bringer antallet af familiesammenførte i løbet af årets første tre måneder op på i alt 186 personer.
Sidste år blev der uddelt 841 opholdstilladelser til flygtninge plus familiesammenføring med 478 ægtefæller og 249 børn eller i alt 762 personer.
Så det er ikke nok blot at kigge på antal asylansøgere og opholdstilladelser.
Familiesammenføringer for slet ikke at tale om de børn, som flygtningene efterfølgende føder i Danmark, hører også med i billedet af udtyndingen af den danske del af befolkningen.
I EU ligger Danmark over gennemsnittet
Med jævne mellemrum er der i EU diskussioner om fordeling af asylansøgere medlemslandene imellem.
I 2024 modtog EU-landene tilsammen i alt 912.000 asylansøgere, og de er vitterligt skævt fordelt.
Men det betyder ikke, at der kan peges fingre ad Danmark med 2.180 asylansøgere.
Tværtimod ligger Danmark over gennemsnittet målt i forhold til antal indbyggere med 2.7 asylansøgere per 1.000 indbyggere mod et EU-gennemsnit 2,0 asylansøgere per 1.000 indbyggere.
Ud fra den målestok er Cypern hårdest ramt. De 6.750 asylansøgere, der i 2024 landede på middelhavsøen, svarede til 7,2 asylansøgere per 1.000 indbyggere.
Også Grækenland er med 68.995 asylansøgere i 2024 hårdt ramt med 6,6 asylansøgere per 1.000 indbyggere, medens eksempelvis Spanien 164.010 asylansøgere til sammenligning er ramt med 3,4 asylansøgere per 1.000 indbyggere.
Tyskland topper med næsten en fjerdedel
Tidligere forbundskansler Angela Merkels ord om, at Tyskland er parat til at modtage flygtninge i stor stil, klinger åbenbart stadig i de flygtningeproducerende lande.
Målt i antal asylansøgere modtog således Tyskland sidste år i alt 229.695 eller næsten en fjerdedel af de rundt regnet 912.00 personer, der i 2024 søgte asyl i EU.
På de efterfølgende pladser følger naturligt nok middelhavslandene, hvor Spanien sidste år modtog 164.010 asylansøgere, medens 151.120 søgte asyl i Italien efterfulgt af Frankrig med 130.860 asylansøgere.
I bunden af EU ligger Ungarn med 25 asylansøgere efterfulgt af Slovakiet med 135 og Malta med 440 asylansøgere.
I de nordiske lande beholder Sverige førerrollen
I Sverige fortsatte tilstrømningen af asylsøgere sidste år, hvor Sverige modtog tre gange så mange asylansøgere som Danmark.
Således søgte i alt 6.755 personer i 2024 asyl i Sverige med Norge på andenpladsen med 4.800 asylansøgere.
Finland kommer ind på tredjepladsen med 2.260 asylansøgere, medens i alt 1.860 asylansøgere på en eller anden måde har fundet vej til Island som et eftertragtet land at slå sig ned i.
Uanset antal tårner problemerne sig op
Hvad enten man betragter de nuværende flygtningetal som lave eller høje, er det imidlertid et faktum, at integrationsproblemerne med den muslimske del af flygtningene har tårnet sig op med parallelsamfund uden for lands lov og ret til følge.
På den baggrund nytter det ikke noget, at et flertal af politikerne klamrer sig til, at Danmark nu modtager færre flygtninge en tidligere.
Især ikke, når halvdelen af asylansøgerne kommer fra problematiske muslimske lande, og som Danmark takket være internationale konventioner er tvunget til at give asyl.
Kilder til denne artikel:
https://us.dk/media/hgqjyqlv/seneste-tal-paa-opholdsomraadet-marts-2025.pdf