Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der udbrød jubel og sang blandt de mange tusinde israelere, der mandag morgen var forsamlet på Gidselpladsen i Tel Aviv, da den længe ventede nyhed kom tidligt mandag morgen:
Alle tyve levende gidsler er nu frigivet.
Samtidig med gidslernes frigivelse er der indtrådt en våbenhvile i Gaza med delvis tilbagetrækning af israelske tropper, og dermed er vejen også banet for omfattende humanitær hjælp til området som en del af første face af den fredsaftale, der nu er gennemført.
Nu venter et stort arbejde med at finde resterne af de 28 døde gidsler og få dem bragt til begravelse i Iarael.
Også på Vestbredden var der i det palæstinensiske selvstyreområde jubel, da Israel samtidig som sin del af aftalen begyndte at læslade 250 livstidsfanger samt 1.700, der var tilbageholdt i forbindelse med terrorangrebet 7. oktober 2023.
Trump: Kunne ikke gennemføres uden hjælp fra mange aktører i området
Den indtil videre succesfyldte gennemførelse af første del af fredsaftalen tilskrives ene og alene den amerikansk præsident Donald Trump.
Det er noget nært et ”mirakel”, hvis hele Trumps plan lykkes, lyder det fra Berlingskes USA-korrespondent, Emil Eire Frerk Olsen, som fortsætter:
”Det her har potentiale til at blive hans største øjeblik som præsident. Et definerende øjeblik. Trump er potentielt ved at skrive verdenshistorie.”
”Det er stort – særligt hvis de næste punkter af planen også lykkedes. Det er stadig usikkert, men man kan ane lys i mørket,” lyder det altså fra Berlingskes USA-korrespondent, Emil Eire Frerk Olsen.
I en tale i dag mandag i det israelske parlament, Knesset, nedtonede Trump dog sin egen rolle.
Han takkede og roste blandt andre de arabiske og muslimske lande, der er gået med på fredsplanen og aktivt været med til at gennemføre den og dermed tage ansvar for fred.
I den forbindelse nævnte Trump også deres økonomiske formåen og enorme velstand.
”Man har brug for den slags økonomisk magt, som de har, når Gaza skal genopbygges,” sagde han blandt andet.
Senere mandag: Internationalt topmøde i Egypten
Efter at første fase i fredsaftalen nu er gennemført, venter nu den vanskelige del med blandt andet afvæbning af Hamas.
Den indledes senere i dag mandag med et stort internationalt topmøde i Egypten.
Flere end 20 verdensledere vil således deltage ved topmødet i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh, hvor fredsplanen for Gazastriben og Israel skal drøftes.
Ifølge TV 2 drejer det sig blandt andre om:
- Abdel Fatah al-Sisi, præsident i Egypten
- Donald Trump, præsident i USA
- Abdullah II, konge i Jordan
- Recep Tayyip Erdogan, præsident i Tyrkiet
- Keir Starmer, premierminister i Storbritannien
- Emmanuel Macron, præsident i Frankrig
- Giorgia Meloni, premierminister i Italien
- Pedro Sanchez, premierminister i Spanien
- Antonio Guterres, generalsekretær i FN
- Antonio Costa, formand for Det Europæiske Råd
Kilder til denne artikel:
https://mail.google.com/mail/u/0/?tab=rm&ogbl#inbox/FMfcgzQcqHZWrFJMSqHQlbdbDGFrQwhW
https://mail.google.com/mail/u/0/?tab=rm&ogbl#inbox/FMfcgzQcqHZXBTxrjVGZmGQqLJQrgmJL
https://www.jpost.com/#google_vignette