Af Finn Rudaizky (løsgænger), Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Mystikken breder sig omkring den aflyste U-12 fodboldkamp mellem Brønshøj Boldklub og den jødiske idrætsforening Hakoah.
Det står endnu mere tydeligt nu, efter at Brønshøj Boldklub, totalt har afvist Hakoah’s forslag, om at spille den aflyste kamp på en neutral fodboldbane, at den virkelige grund til Brønshøjs attitude, var ønsket fra muslimske fodbold-forældre i Tingbjerg, om at deres børn ikke skulle “nedværdige” sig til, at deres børn skulle “udsættes” for at spille mod unge jødiske drenge.
DBU i København har konkluderet, at aflysningen ikke har noget med jødehad at gøre. Så meget desto mere er det mystisk, at DBU i sin “mægling” ikke fik aftalt, at kampen mellem Brønshøj og Hakoah selvfølgelig skulle spilles.
Og sportens borgmester i København, den radikale Mia Nyegaard, har vanemæssigt lige efter traditionelt radikal politik på Rådhuset, på ingen måde, trådt i karakter. Den radikale gruppe har en indgroet animositet, til alt der tangerer jødisk og handler om staten Israel.
Bl.a. var det især Det Radikale Venstre som forgæves kæmpede imod, at ordet antisemitisme, skulle med i handlingsplan mod racisme på skoleområdet.
Det var også de radikale, som fremsatte forslag om, at 1 minuts stilhed for ofre i Mellemøstkrigen, ikke skulle omfatte de israelsk/jødiske ofre, men kun de palæstinensiske ofre. Her blev de radikale også underkendt.
De radikale er også kendt for, at ville udhule mindet om 7.000 reddede danske jøder under 2. Verdenskrig. Mindet, tak fra det israelske folk til danskerne og navngivning af Israels Plads, skulle omdøbes til Palæstinas Plads. Israels Plads blev dog fortsat Israels Plads.
Brønshøj Boldklub modtager kommunale skattekroner til bl.a. sport- og fodboldmæssig integration. Det er helt vildt, når integrationen har fået en sådan negativ bredde, så muslimske trusler, holdningsløse ledere og politikere uden rygrad, kaster os ud i en sådan diskriminering, som burde ligge langt væk fra Københavns Kommunes værdigrundlag.
Kære kulturborgmester, se nu at få løst den eksisterende sag. Det er ikke nok at gemme sig væk under, at nu har vi “lavet retningslinjer fremover”.
Den aflyste kamp SKAL spilles. Også selv om det koster de radikale nogle stemmer ved det kommende kommunevalg.