|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Visti Christensen
”RFP” lød Christian den IV’s inskription på mange af de fine bygninger. Det stod for ”Regna Firmat Pietas”, og var hans valgsprog. ”Fromhed (Gudsfrygt) styrker Rigerne”, betød det. Men blandt tidens fattigfolk udlagdes det som: ’Riget Fattes Penge’.
Præstemanglen
Landet mangler præster. Altså kristne, evangelisk-lutherske folkekirkepræster. Det samme var tilfældet for 50 år siden, hvor man forudså, at der inden for en overskuelig tid, ville mangle ca. 300 præster. Det problem blev dengang afhjulpet ved, at en særlig lov, der gjaldt i ti år, tillod de teologisk interesserede lægfolk – efter en forudgående kundskabseksamen – at læse til præster.
Op mod tusind påbegyndte studiet, og omkring 300 bestod den afsluttende eksamen i alle de teologiske discipliner, bortset fra hebraisk. De særteologisk uddannede kunne søge job efter at være fyldt 35 år, og fandt hurtigt job. Livs- og erhvervserfaring spillede ind ved besættelse af ledige embeder. Ofte foretrak sognets menighedsråd disse fremfor teologiske kandidater, der havde en snes år i træk på skolebænke.
Før i tiden var præsteboliger en del af lønnen. Det er nu udlignet, da mange nye præster er deltidsansat, bor udenfor sognet, og gerne selv vil bestemme samtale- og træffetider mv. Det kunne man ikke før i tiden, hvor alle i sognet vidste, hvor præsten boede, og skulle kunne træffes hele døgnet rundt. I dag har mange menighedsråd afhændet præsteboligerne.
Præstekaldet
Før årtusindskiftet taltes ikke om arbejdstid. Da var jobbet et kald, og præstens personlige kristentro en drivkraft. Under ansættelsessamtaler fornemmede man nemt, hvis flertallet i menighedsrådene var folk af missionsk eller seriøst troende observans. Og der er eksempler på, at stillingsansøgere trak sig, hvis de direkte blev adspurgt om personlig tro og kristen levepraksis, under ansøgningssamtalerne.
Kirkeminister og præsteforeningens formand, der er fhv. MF’er for SF, mener begge, det er en alvorlig udfordring for kirken, at man kender steder, hvor pensionerede præster må trække i kjolen for at hjælpe til. ”Ellers må gudstjenester aflyses, begravelseshøjtideligheder udskydes og sygemelding modtages fra stressede og udbrændte præster, fordi de skal dække over for meget, i for lang tid,” udtaler de.
Nye tider
Nu står tiden ikke stille. Folks vaner, arbejdstidsregler og fritidsfornøjelser ændres markant i disse år. Så nu skal nye tiltag, arbejdsmetoder, begrænsede antal gudstjenester og nye aktiviteter i kirkens regi, lokke teologer i job. Særligt udkantsdanmark er der fokus på. For selvom præster med flere kirker ikke længere har pligt til at holde søndagsgudstjeneste i mindst to, er problemerne store iflg. fagforeningen.
Foreløbig tilbyder man fristende og betalte studieophold for de teologistuderende i de betrængte sogne. Det skal gøres lettere og sjovere at blive og være præst. Teologistudiet skal gøres moderne, attraktivt og mere og mere bredspektret. Enkelte politikere udtaler sig amatøragtigt og uden reel baggrundsviden og siger, at kirken skal samle – ikke splitte.
Som om kristendommens budskab ikke altid har sat skel i verden mellem sandhed og løgn, himmelsk og jordisk, humanisme og kristentro. Men nutidens tendens er, med biskoppelig accept, at man nu må gå på akkord med nyhedenske ting, tanker og religionsblanding. Så kirken ikke fremover alene skal være evangelieforkyndende for de skrækkelige gudfrygtige og fromme, der dyrker Gud om søndagen.
