Getting your Trinity Audio player ready...
|
I sin tale ved Folketingets åbning kom statsminister Mette Frederiksen med en advarsel mod den forråelse, som stikker hovedet frem i den politiske debat.
Men der var ikke mange ord om den indvandring, der er en af de afgørende årsager til personfarlig kriminalitet og forråelse i samfundet.
Statsministeren indledte sin tale med flere eksempler på den chikane og vold som politikere bliver udsat for. Det kan meget vel danskere, der står bag en del af disse grove chikaner, Det er modbydeligt og det skal bekæmpes. ,
Det var eksempler, som hun tilsyneladende personligt har oplevet eller fået fortalt af andre politikere. Hun formulerede det på denne måde:
“Det er ikke alle her i salen, der har modtaget et billede af deres egen gravsten. Men en af jer har.”
“Det er ikke alle her i salen, der er blevet ringet op midt i madlavningen og med telefonen på medhør, så dine børn kunne høre dig, blive kaldt skældsord skældsord så grimme, at jeg ikke vil gentage dem her. Men én af jer har.”
” Det er ikke alle her i salen, der er blevet angrebet med sten og slag på Nørrebro og måtte flygte i sikkerhed i en bank, indtil politiet kom.” Men én af jer er.”
“Det er ikke alle her i salen, der har fået en knytnæve i ansigtet, mens I så landskamp. Men én af jer har.”
Med eksempler som disse rejste statsministeren en debat om de chikaner og voldstrusler, som har vundet indpas i dansk politik.
Voldsmentaliteten er bredere
Hun koblede disse politiske aggressioner sammen med den vold, som almindelige danskere bliver udsat for, når de passer deres arbejde – for eksempel butiksansatte, der konfronteres med vrede og uforskammede kunder. Eller folk, der skejer ud i raseri over en eller anden afgørelse, som går dem imod.
Mette Frederiksen filosoferer over de mulige årsager til den voksende vrede, som blandt andet bliver sluppet ud mod mennesker, som tager et stort slæb for at få vores samfund til at køre. Hun ser med rette den slags aggressioner som et udtryk for en voksende forråelse i et samfund, hvor tidligere tiders stærke gensidige tillid bandt befolkningen solidt sammen.
Ingen har mere vedholdende end Den Korte Avis understreget, hvor afgørende den høje tillid i det danske samfund har været for samfundets sammenhængskraft og borgernes gensidige tillid. Men vi har samtidig understreget i de senere år er der blevet slået voksende revner i denne tillid. Og vi har påvist, at det er en af de ødelæggende konsekvenser af de høje indvandring fra ikkevestlige muslimske lande.
Mette Frederiksens advarsler mod et forfald i sammenhængskraften og tilliden i samfundet er i høj grad på sin plads.
Udlændingepolitikken stod svagt i talen
Men statsministeren underbetoner i alt for høj grad den ødelæggende betydning, som den massive ikkevestlige, muslimske indvandring har haft på Danmark.
Det er i høj grad denne masseindvandring der er årsagen til at en voldskultur breder sig, og fundamentale danske værdier smuldrer.
Hun omtalte flere andre problemer med adfærden i samfundet, men uden at komme ind på, hvorfor de er opstået. Et andet eksempel var volden og uroen i skolen. Det er bestemt ikke kun et problem med tosprogede elever. Men problemet med grov vold og uro i skolen kan ikke løses uden at se på masseindvandringen som en væsentlig årsag.
Og det hjalp ikke, at Mette Frederiksen i sin tale havde et punkt om “Udlændingepolitik”. Det var mildt sagt en tynd kop te.
30 stramninger
Henvisninger til, at “vi har gennemført mere end 30 stramninger”. Antallet af asylansøgere er meget lavt. Men hvad hjælper det, når det strømmer ind i Danmark med folk fra ikkevestlige muslimske lande ved hjælp af regler for familiesammenføringer, arbejdskraft og studerende.
Man må håbe for Socialdemokratiet, at de fremlægger stramninger, der for alvor sætter en stopper for befolkningens ændrede sammensætning, der betyder, at danskernes andel af befolkningen falder.
Tør ikke tale om islam
Der er også brug for, at de tør tage bladet fra munden og komme med forslag om at stoppe islamiseringen af Danmark.
Islamisering betyder, at islams regler for styring af menneskers adfærd og samfundets indretning. Det betyder også, at der sker en infiltrering af de offentlige institutioner, sådan som socialdemokraten Frederik Vad har påpeget.
Socialdemokratiet kunne for eksempel begynde med at stille det forslag som Holbæks socialdemokratiske borgmester foreslog som formand for Kommissionen for den glemte kvindekamp: Det islamiske tørklæde skal forbydes for folkeskolens mindste elever. Meget gerne et forbud i skolerne generelt, sådan som det er det i Frankrig.
Det er skridt i retning af et opgør med det religiøst styrede samfund.
I sit første principprogram – Gimleprogrammet fra 1876 – var det et nøglepunkt, at religion skulle ud af skolen. Danmark er et sekulært samfund, der skal være fri for styring af religiøse regler.
Sådan et opgør med et religiøst styret samfund er der mere end nogensinde brug for.
Den kraftigt voksende kriminalitet og undertrykkelse af kvinder, som vi oplever, er ofte et udslag af islams voksende indflydelse.
Det baner vejen for et samfund, som mennesker med de traditionelle danske frihedsværdier har stadig sværere ved at finde sig selv i.
Vind i sejlene til indvandringskritiske partier
Det kan få store negative konsekvenser for Socialdemokratiet ved kommunevalget og folketingsvalget, der skal være indenfor det næste år.
Socialdemokratiet står til et dårligt valg, men de blå indvandringskritiske partier samlet set går frem. Især er Dansk Folkeparti gået bemærkelsesværdigt frem i meningsmålingerne. I en måling for DR tirsdag står partiet til at blive det største borgerlige parti med 12,5 procent af stemmerne.
Og denne fremgang kan fortsætte, hvis Socialdemokratiet ikke får en mere effektiv udlændingepolitik.
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at de er skuffede over, at der ikke var et hårdt opgør med internationale konventioner.
»Hvis ikke regeringen for alvor vil tage et opgør med konventionerne, kommer vi ikke til at løse de udlændingepolitiske udfordringer, som vi står over for. Det er helt afgørende,« siger partiformand Inger Støjberg til avisen.
Adspurgt om, hvorvidt det er »for slapt«, faldt svaret prompte:
»Det er det.«
»Det er et udtryk for en regering, der er gået i stå. Man kommer med nogle små, symbolske ting,« siger Morten Messerschmidt til Berlingske.
Selvom statsministeren i sin tale lod forstå, at hun ønsker at »udfordre« konventioner, så måtte DF og DD se langt efter det konkrete opgør, de mener er nødvendig.
Det kan går det danske socialdemokrati som det er gået socialdemokratierne – og andre af de ‘gamle’ partier i andre europæiske lande. Senest i Tyskland.
Indvandringskritiske parti vinder frem i andre lande – nu også i Tyskland
I Tyskland er det indvandringskritiske parti AfD nu Tysklands største parti i meningsmålingerne med 26,5 procent. Kanslerpartiet CDU/CSU har 24,5 procent.
I Tyskland ser man sammen ændring af befolkningens sammensætning. Ødelæggelse af de tyske skoler, kriminalitet og forråelse.
En aktuel nyhedshistorie fra Tyskland understreger, at vold og forråelse i stigende grad også vinder frem i vores naboland mod Syd, som vi traditionelt har betragtet som velordnet:
I den store tyske delstat Nordrhein-Westfalen svæver den nyvalgte socialdemokratiske borgmester i den lille by Herdecke, Iris Stalzer, netop nu mellem liv og død efter at være blevet fundet i sit hjem. Hun var blevet ramt af en stribe knivstik i mave og ryg.
Foreløbig står det uklart, om det uhyggelige mord har en politisk baggrund. Men den frygtelige begivenhed skaber under alle omstændigheder rædsel i offerets lille lokalsamfund.
Denne uhyggelige, hæmningsløse vold har sin baggrund i en kultur som generelt er fundamentalt anderledes end den nord- og vesteuropæiske.
Tyskland mærker nu under alle omstændigheder de meget alvorlige omkostninger ved at åbne deres samfund for holdninger og kulturmønstre, der i betydeligt omfang skiller sig ud fra både dansk og tysk kulturtradition.
Det forfærdelige angreb på borgmester Iris Stalzer gør særligt indtryk i lokalsamfundet og bredere i Tyskland, fordi Tyskland i den senere tid er blevet hjemsøgt af bestialske forbrydelser, der blandt andet har ramt (dræbt) en lille dreng.
Den Korte Avis har løbende omtalt denne voldsbølge i det tyske samfund. Den tyske regering tordner mod udviklingen. Det samme gør medierne.
Men kendsgerningen er, at en modbydelig voldskultur i den grad trænger igennem i det tyske samfund. Den synes i den grad at være flettet sammen med en islamisk voldskultur, som masseindvandringen har båret med til Tyskland. er flettet sammen med en ikke-vestlig indvandring, der i stigende grad er kommet ud af kontrol.
Tyskland oplever en brutalisering af samfundet, der er forbundet med den stadigt stærkere islamiske voldskultur. Den Korte Avis har ved flere lejligheder omtalt, hvordan denne islamisering i den grad bringer vold ind i samfundet. Dette mønster vil efter al sandsynlighed slå stadigt stærkere igennem. Her og nu udløser det heftig debat om, hvordan samfundet kan bremse denne udvikling.
I Danmark står vi med den samme debat om, hvordan vi bremser en stadig stærkere hadsk og voldelig kultur- og samfundsudvikling
Trods en skærpet bevidsthed om, at noget er ved at gå helt galt i vores samfund i kølvandet på den ikke-vestlige, overvejende muslimske masseindvandring, har de mest berørte lande enorme problemer med at finde en vej til at bremse den muslimske masseindvandring.
Udviklingen fortsætter med at løbe ud af kontrol. Befolkningen ændrer sig dramatisk i sin sammensætning. Og samfundets værdigrundlag undergraves i mere og mere dramatisk grad.
Det bliver stadigt sværere at få styr på befolkningsændringerne. Det betyder, at man kan se frem til voldsomme ændringer i samfundets værdigrundlag. Det bliver meget mere dramatisk, end de fleste indtil videre har fantasi til at forestille sig.
Islam får en magt i Europa, som de færreste havde drømt om.