|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danskere er begyndt at holde øje med Sveriges nedtur. Mange nye indbyggere fra MENAPT-lande med andre kerneværdier omkalfatrer Sverige – såvel som Danmark – med nepotisme, klanstyre og vold som konfliktløsning. Endvidere flytter etniske svenskere foruden personer med erhvervet svensk statsborgerskab jo hertil, for de ikke kan holde udviklingen i deres såkaldte humanistiske stat ud. Storbritannien er nu på fjerde generation (efterkommere) og sammenhængskraften med de tilvandrede har aldrig indfundet sig, borgerkrig truer.
Det bliver værre
I bogen Bastardkultur (1990) opridser lektor Søren Mørch, Pernille Bramming og Torben Rugbjerg Rasmussen to scenarier om indvandring. Hvor de fik ret i det første, tog de klækkeligt fejl med hensyn til drænet i statskassen.
“Og det er klart, det giver problemer, som folk fra andre lande med andre sprog og andre kulturer altid giver problemer. Hvad problemerne med flygtninge specielt fra Mellemøsten angår, er der kun en eneste sikker trøst! Det bliver værre endnu.” 14f.
“Økonomisk har indvandringen af de etniske minoritetsgrupper antageligt hvilet nogenlunde i sig selv. De fremmede har kostet nogle kroner til indslusning, bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse. Men de har også bidraget med arbejdsindsats og skattebetaling, så de samfundsmæssige nettoudgifter har været pebernødder i forhold til de almindelige sociale budgetter såvel i staten som i amterne og kommunerne.”15f.
16,3 % udlændinge
Statsminister Poul Schlüter mente i 1983 at “En halv eller en hel million indvandrere, det vil aldrig ske”. I 2025 er der officielt 977.180 eller 16,3 % men det er uden at medtælle nye danskere med erhvervet dansk statsborgerskab.
Max-værdier er gætværk
Forestillinger om tipping-point og max-værdier om antal indvandrere og efterkommere i staten (og klasselokalerne) er ikke bygget på evidens. Tallet betyder ingenting i sig selv. Det er bare gætværk om hvad danskheden kan tåle. Det handler hver eneste gang og hele tiden om medbragte, bibeholdte og videreudviklede modsatte kerneværdier. En anden måde at forstå loyalitet, ansvar, moral, autoritet og SAMfund på. Danskheden kan fx ikke tåle 0.5 % jihadister der angriber hver dag, på alle områder og med alle midler. Vi kan heller ikke leve godt som et folk, fx som i 1960’erne, og overleve som samlet nation, når så mange ønsker og befordrer parallelsamfund og vil afskaffe frihedsrettigheder.
Et socialt opløsningsmiddel
Flere og flere korte overskæg over et fuldskæg, flere og flere sorte tørklæder, flere og flere islamiske grundskoler, gymnasier og moskéer, flere og flere der ignorerer at Jordan blev udskilt af det oprindelige Palæstina som en arabisk palæstinensisk stat og kræver den demokratiske stat Israel opløst (Den korte Avis 25.aug. 2025). Mange etniske danske er begyndt at opleve islam som et socialt opløsningsmiddel – det gælder i Europa såvel som i hjemlande og Afrika. Derfor kommer begrebet repatriering på banen nu, efter mange år med stigende modkultur.